Boykot. To tidligere medlemmer af Nordisk Råds litteraturpriskomité stopper.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Boykot. To tidligere medlemmer af Nordisk Råds litteraturpriskomité stopper.

Bøger

Tidligere komitémedlemmer ved Nordisk Råd: »Boykot komiteen!«

Derfor stopper vi i litteraturpriskomitéen og opfordrer kolleger til at gøre det samme.

Bøger

Nordisk Råds Litteraturpris er den fornemste litterære udmærkelse i Norden. Talrige forfattere har modtaget prisen som udtryk for den største anerkendelse og anset den for at være deres karrieres højdepunkt. Prisens prestige hviler ikke mindst på, at priskomiteen består af fagkyndige litterater – kritikere, forfattere og litteraturforskere.

Den blev etableret i 1961 for at styrke især det indre nordiske kulturfællesskab, men i disse år, hvor nordisk litteratur står som et solidt og salgbart brand i mange udenlandske sammenhænge, er dens funktion som intern dynamo og ekstern reklame kun blevet vigtigere.

Det er således en ære og et stort ansvar at være med til at indstille kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris og deltage i beslutningen om, hvem der skal modtage den. Men det er også et stort og krævende arbejde, hvis det skal gøres samvittighedsfuldt. Det ved vi, for vi har i de sidste fem år udført dette arbejde i den danske komité.

Frafaldet honorar

Arbejdet indebærer, at man skal følge grundigt med i årets udgivelser, hjembestille og læse utallige danske titler, holde udvalgsmøder, hvor man diskuterer og prioriterer bøgerne – og derpå skrive indstillinger af de to valgte værker.

Efterfølgende skal man være parat til at stå på mål for sine valg i offentligheden, for valget kan i sagens natur aldrig være indiskutabelt. Det er kun godt, at nomineringerne bliver kritiseret og debatteret, for det beviser, at prisen er vigtig.

Det er i sig selv et problem, at den slags arbejde efterhånden værdsættes så lavt i vores samfund

Men det tager alt sammen tid, og det gør det også efterfølgende at læse de 14 bøger, som indstilles i alt fra de nordiske lande og sprogområder. Dem drøfter man så med sine nordiske kolleger på et årligt møde, hvor vinderen til sidst kåres. Det varer to-tre dage.

SIDSTE ÅRS VINDER AF PRISEN

Alt i alt går der mere end 300 timer årlig med dette komitéarbejde, som vi har brugt mange weekender og sene aftener og fulde ferieuger på. I grel modsætning til prisens betydning og arbejdets omfang er lønnens størrelse. 10.000 kroner betaler Nordisk Råd i honorar for jobbet, svarende til godt 30 kroner i timen.

Den danske Kulturstyrelse har imidlertid suppleret honoraret med et vederlag på 25.000 kroner årlig – i øvrigt ligesom Norge gør, men med et højere beløb, nemlig 40.000 norske kroner. Men fra og med i år er denne kompensation fra dansk side faldet bort.

Det fik vi bare ikke at vide, da vi sidste år blev spurgt af Kulturstyrelsen, om vi ville fortsætte i komiteen for en ny 4-årig periode. Vi sagde ja til fortsat at udføre nøjagtig samme arbejde, men uden at blive oplyst om, at vores aflønning nu var reduceret til en fjerdedel.

Ført bag lyset

Da vi begyndte at undre os over den udeblevne betaling, viste det sig, at honoraret kun var en midlertidig, 4-årig, foranstaltning. Man kan roligt sige, at den oplysning kom bag på os, da vi hørte den for tre uger siden.

Den ene af os har nemlig aldrig fået at vide, at honoraret var tidsbegrænset.

Ved Kulturstyrelsens dybdegravning i arkiverne fremkom det, at den anden af os kan siges at have fået det at vide for fire et halvt år siden i en henkastet og flertydig formulering i en e-mail, hvis primære formål ikke var at informere, men at indhente nogle praktiske oplysninger. Vi vidste det kort sagt ikke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blev vi ført bag lyset af Kulturstyrelsen? Ikke at dømme efter de lange bortforklaringer, vi har måttet lægge øre til

Blev vi ført bag lyset af Kulturstyrelsen? Ikke at dømme efter de lange bortforklaringer, vi har måttet lægge øre til. Således har styrelsen ikke ønsket at tage ansvar hverken for underinformeringen eller underbetalingen.

Vi er, som mange andre, vant til at udføre gratis eller dårligt lønnet arbejde i litteraturens tjeneste. Det er i sig selv et problem, at den slags arbejde efterhånden værdsættes så lavt i vores samfund. Men i det mindste vil vi have lov til at vælge, hvem vi arbejder gratis eller næsten-gratis for.

Derfor stopper vi nu, før vores periode er udløbet, sammen med suppleanten i den danske komité, Jon Helt Haarder, som også trækker sig. Og vi opfordrer samtidig vores kolleger til at takke nej til medlemskab af priskomiteen, indtil de to opdragsgivere begynder at tage arbejdet alvorligt og justerer aflønningen til et niveau, der står bare nogenlunde mål med ansvaret og indsatsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce