Nordisk Råds Litteraturpris er den fornemste litterære udmærkelse i Norden. Talrige forfattere har modtaget prisen som udtryk for den største anerkendelse og anset den for at være deres karrieres højdepunkt. Prisens prestige hviler ikke mindst på, at priskomiteen består af fagkyndige litterater – kritikere, forfattere og litteraturforskere.
Den blev etableret i 1961 for at styrke især det indre nordiske kulturfællesskab, men i disse år, hvor nordisk litteratur står som et solidt og salgbart brand i mange udenlandske sammenhænge, er dens funktion som intern dynamo og ekstern reklame kun blevet vigtigere.
Det er således en ære og et stort ansvar at være med til at indstille kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris og deltage i beslutningen om, hvem der skal modtage den. Men det er også et stort og krævende arbejde, hvis det skal gøres samvittighedsfuldt. Det ved vi, for vi har i de sidste fem år udført dette arbejde i den danske komité.
Frafaldet honorar
Arbejdet indebærer, at man skal følge grundigt med i årets udgivelser, hjembestille og læse utallige danske titler, holde udvalgsmøder, hvor man diskuterer og prioriterer bøgerne – og derpå skrive indstillinger af de to valgte værker.
Efterfølgende skal man være parat til at stå på mål for sine valg i offentligheden, for valget kan i sagens natur aldrig være indiskutabelt. Det er kun godt, at nomineringerne bliver kritiseret og debatteret, for det beviser, at prisen er vigtig.
Det er i sig selv et problem, at den slags arbejde efterhånden værdsættes så lavt i vores samfund
Men det tager alt sammen tid, og det gør det også efterfølgende at læse de 14 bøger, som indstilles i alt fra de nordiske lande og sprogområder. Dem drøfter man så med sine nordiske kolleger på et årligt møde, hvor vinderen til sidst kåres. Det varer to-tre dage.
SIDSTE ÅRS VINDER AF PRISEN
Alt i alt går der mere end 300 timer årlig med dette komitéarbejde, som vi har brugt mange weekender og sene aftener og fulde ferieuger på. I grel modsætning til prisens betydning og arbejdets omfang er lønnens størrelse. 10.000 kroner betaler Nordisk Råd i honorar for jobbet, svarende til godt 30 kroner i timen.
Den danske Kulturstyrelse har imidlertid suppleret honoraret med et vederlag på 25.000 kroner årlig – i øvrigt ligesom Norge gør, men med et højere beløb, nemlig 40.000 norske kroner. Men fra og med i år er denne kompensation fra dansk side faldet bort.
Det fik vi bare ikke at vide, da vi sidste år blev spurgt af Kulturstyrelsen, om vi ville fortsætte i komiteen for en ny 4-årig periode. Vi sagde ja til fortsat at udføre nøjagtig samme arbejde, men uden at blive oplyst om, at vores aflønning nu var reduceret til en fjerdedel.
Ført bag lyset
Da vi begyndte at undre os over den udeblevne betaling, viste det sig, at honoraret kun var en midlertidig, 4-årig, foranstaltning. Man kan roligt sige, at den oplysning kom bag på os, da vi hørte den for tre uger siden.
Den ene af os har nemlig aldrig fået at vide, at honoraret var tidsbegrænset.
Ved Kulturstyrelsens dybdegravning i arkiverne fremkom det, at den anden af os kan siges at have fået det at vide for fire et halvt år siden i en henkastet og flertydig formulering i en e-mail, hvis primære formål ikke var at informere, men at indhente nogle praktiske oplysninger. Vi vidste det kort sagt ikke.
