Ude i køkkenet hos George Washington, USA’s første præsident, er kokken Hercules gået i gang med at fremstille en fødselsdagskage til sin herre, da han opdager, at de er løbet tør for sukker. Hercules mobiliserer derfor husets andre slaver og tjenestefolk for at finde en løsning på problemet.
Det er i grove træk handlingen i børnebogen ’A Birthday Cake for George Washington’. Historien er baseret på George Washingtons virkelige kok, og den fortælles gennem kokkens datter, Delia.







