At komme til Jerusalem som dansker, opvokset i et af verdens mest sekulariserede samfund (trods folkekirken), er en overvældende og forvirrende oplevelse. Ideen om, at mennesker kan tage religion så dødelig alvorligt og være inderligt optaget af ejerskabet til den ene ellen anden oldgamle sten eller bjergtop, virker inderligt fremmed og – tør man sige det – lettere forældet for de fleste danskere.

Men i Jerusalem er religion på en og samme tid en fysisk realitet, en sprængfarlig konflikt og selve byens raison d’être. Uden Gud – eller troen på Gud – var der intet Jerusalem.