Når en mand er over 80, begynder hans omgivelser at overveje, hvad han går og laver. Måske ikke så meget mere? Frederik Dessau går tur langs søerne og funderer, for helbredets og tankernes skyld. Det er blevet hans lod at skrive essays – ’lod’, skriver jeg, som om det var en plage.
Det er det slet ikke, men udbyttet kan måske blive begrænset. Hvad er et essay? Et forsøg, en reflekterende, intellektuel tankevirksomhed, mest rettet mod en selv, men i bedste fald også henvendt til læseren.





