Der er en trist ironi i, at tidsskriftet Kritik nu udgiver sit sidste nummer. For den seneste redaktion med litteraten Elisabeth Friis og forfatteren Ursula Andkjær Olsen har netop, i deres fireårige lange virke, insisteret på at sætte den krisetid, vi uomtvisteligt lever i, på dagsordenen. Og i en vis forstand er lukningen af Kritik – Gyldendal vil ikke længere være med, selv om jeg forestiller mig, at vi snakker pekuniære peanuts – et symptom på den krise, tidsskriftet selv har tematiseret så flot og godt.

Et symptom på at såvel litteraturkritik som kulturkritik har trange kår, hvis ikke i det hele taget så i hvert fald institutionelt.