Den første søndag i hver måned mødes en gruppe fans af den franske forfatter Michel Houellebecq i Paris. Denne søndag 7. april er en særlig dag: Forfatteren er nemlig selv til stede ved mødet. Klubbens medlemmer er beærede. Han selv troner for enden af det lange bord i den indiske restaurant, hvor dette særlige møde i l'Association des Amis de Michel Houellebecq (Foreningen for Michel Houellebecqs Venner) skal holdes. Klubbens medlemmer ankommer en efter en, og man sætter sig i stilhed rundt om bordet. Væggene er beklædt med guld, og der dufter af røgelse. På bordet står der tallerkener med flade runde brød, som, på grund af den højtidelige stilhed der hersker, nærmest minder om nadverbrød. Men i stedet for vin får vi serveret gule og grønne drinks med sugerør. Og Michel Houellebecq er ikke høj og karismatisk, men lille og rundrygget og med begyndende mave. Formanden og frisindet Rundt om bordet sidder der mænd og kvinder i alle aldre. Vi er ca. 25 i alt til middagen, og formanden for klubben, som sidder ved siden af mig, fortæller med stolthed, at klubben har omkring 70 medlemmer over hele verden. Formanden selv er en midaldrende kvinde på omkring 60 år. Hun er stor og meget solbrændt, og hun dufter kraftigt af parfume. Hun nipper til sin gule drink og fortæller, at hun bruger al sin tid på at læse Houellebecqs bøger og på arbejdet i klubben. Hun kalder sig 'Michelle', selvom det i virkeligheden ikke er hendes rigtige navn. Hun omtaler konsekvent Houellebecq som Michel, og hun er åbenlyst stolt af at kende ham. »Her i klubben siger vi 'du' til hinanden«, siger hun og kalder derefter på Houellebecq, som netop går forbi. »Jeg vil gerne præsentere dig for Maren, Michel, hun er dansk«. De synes begge tydeligt tilfredse med dette faktum: 'Michelle' fordi det lægger endnu en dimension til klubbens internationale ry, og Michel fordi han ligesom de fleste franskmænd har en bestemt forestilling om det skandinaviske frisind, som går fint i spænd med hans egen utopi om et samfund med et mere afslappet forhold til sex. Mere eller mindre sex »De, der dyrker sex, læser ikke Houellebecq«, står der et sted på internettet om Houellebecq. Om det modsatte så gælder klubbens medlemmer, er ikke til at vide, men sikkert er, at de alle læser Houellebecq med stor interesse. En genert ung statistiker med en meget spraglet vest fortæller mig, at han elsker at læse de samme passager i Houellebecqs romaner igen og igen, inden han skal sove. Men hvorvidt det drejer sig om de pornografiske afsnit, siger han ikke noget om. »Jeg skal til Danmark i næste måned. Er du i København til den tid«, spørger Houellebecq mig, og jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvordan han allerede glæder sig til at skulle omgås en masse lyshårede kvinder, mens han promoverer sin seneste bog 'Plateforme'. Han har nemlig flere gange udtalt, at han elsker sex, og at det aldrig har været muligt for ham at dyrke det så meget som nu, end ikke da han turnerede med et rockband. Men inden han når at få et svar, indleder han en samtale med min sidemand, en skaldet og noget lyserød mand fra Skotland, om sin nyerhvervede hund. En hund, som 'Michelle' i øvrigt var stolt af at kunne omtale i klubbens månedsblad. Houellebecq på nettet Ifølge Michel Houellebecqs Venner, eller A.M.H., som klubben kalder sig, er den mere eller mindre den eneste deciderede fanklub af en nulevende forfatter, der findes. Klubbens hjemmeside er den største og mest besøgte hjemmeside om Houellebecq, men den er ikke den eneste: For eksempel findes der hjemmesiden, l'Autre Michel Houellebecq' (Den anden Michel Houellebecq), hvorfra førnævnte citat om Houellebecqs læseres sexliv stammer. På denne side kan man tilmelde sig som ikkemedlem af A.M.H., som i dette tilfælde ikke står for 'Amis' men for 'Autre'. Og som endnu en indirekte kritik af Michel Houellebecqs Venner står der på denne side, at »man bør tage sig i agt for groteske fanklubber, som skader forfatteren«. En endnu mere direkte kritik af A.M.H. findes på siden l'Amicale des Ennemis des Amis de Michel Houellebecq (Den venskabelige forening for fjenderne af Michel Houellebecqs venner), også kaldet A.E.A.M.H. På denne side kritiseres A.M.H. som koncept, samt dens formand og dens fremtrædende medlemmer kraftigt. Desuden kaldes A.M.H.s hjemmeside ensidig, banal og ukritisk, og 'Michelle', om hvem det her afsløres, at hun i virkeligheden hedder Josette, beskyldes for at føre en streng censur med hjemmesidens debatforum, således at der kun findes positiv kritik af Houellebecqs romaner på siden. Fan af en profet »Houellebecq er en profet«, skriver 'Michelle' på foreningens hjemmeside, og hun fortæller, at Houellebecqs værker oplyser hendes liv og giver det mening. Også statistikeren i den strikkede vest fortæller, at han er medlem af klubben, fordi han på den måde får bekræftet sin identitet som fan af Houellebecq, både over for sig selv og over for omverdenen. På mit spørgsmål om, hvad der fascinerer så meget hos Houellebecq, svarer han begejstret: »Han beskriver verden, sådan som den er, og han siger det, ingen andre tør sige, men som alle tænker«. Medlemmerne af A.M.H. kommer til klubbens månedlige møder for at dele deres interesse for Houellebecqs forfatterskab, fortæller han. De kommer for at udveksle tekster om forfatteren og for at diskutere læsninger af ham og rygter om ham. Men dette møde er noget ganske særligt: Han er her. Derfor tales der dæmpet hele aftenen, og der lyttes opmærksomt, når Houellebecq konverserer med de forskellige medlemmer. Og efter middagen lægges der rundhåndede beløb i den lille pose, der sendes rundt blandt medlemmerne til støtte af foreningen. Maren Aarup er stud.mag. og skriver speciale om Michel Houellebecq.