Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Striden handler ikke bare om bogen, men om Houellebecqs gamle udtalelser om islam, mener iagttagere.
Foto: CARLSEN JAKOB

Striden handler ikke bare om bogen, men om Houellebecqs gamle udtalelser om islam, mener iagttagere.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Slem fransk dreng får stryg af digterkollega

Michel Houellebecq nye bog kritiseres stærkt af Tahar Ben Jelloun.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årevis har Michel Houellebecq kandideret til Frankrigs store litteraturpris, Prix Goncourt.

Og i årevis er den nu 52-årige forfatter blevet forbigået.

I år lægger han billet ind på prisen med sin helt nye roman, ’La carte et le territoire’ (’Kortet og territoriet’), men allerede nu, to måneder før prisen uddeles, kan han være sikker på én ting:

Han får i hvert fald ikke priskomitémedlemmet Tahar Ben Jellouns stemme.

LÆS ARTIKEL 19. august offentliggjorde den marokkanskfødte digter Tahar Ben Jelloun – som selv modtog Prix Goncourt i 1987 – et helsides essay i den italienske avis La Repubblica, hvor han i meget direkte vendinger siger sin mening om Houellebecqs nye bog:

Den er kedelig, den er uden fantasi, og hvis ikke det var, fordi han, Ben Jelloun, som Goncourtjurymedlem var tvunget til at læse den, havde han ikke åbnet den.

»Jeg spildte tre dage på at læse den«, sukker Tahar Ben Jelloun, som blandt andet ironiserer over, at Michel Houellebecq har kaldt en af sine hovedpersoner ’Houellebecq’ og i bogen beskriver denne som en stor, men misforstået forfatter.

»Al denne namedropping ...« Ben Jelloun kritiserer, at Michel Houellebecq i ’La carte et le territoire’ desuden skriver, at der ikke er nogen grund til at gå på Picassoudstillinger, for Picassos billeder er lige så grimme som hans sjæl.

Jeg spildte tre dage på at læse den

Houellebecq giver angiveligt også drøje hug til arkitekten Le Corbusier, som han kalder totalitær og brutal med en intens smag for det hæslige, mens han lader en af Frankrigs populære tv-værter gennem en menneskealder springe ud som homoseksuel i bogen.

Endelig er Ben Jelloun træt af Houellebecqs trang til evig og altid at flashe kendte mærker som Audi, Mercedes, Bill Gates og Damien Hirst i sine bøger.

»Al denne namedropping, hele den her mystik omkring ham, er bare en mangel på fantasi. Houellebecq vender sig mod sig selv, fordi han ikke længere kan finde på noget nyt«, vrisser Tahar Ben Jelloun til det franske nyhedssite Rue89.com.

En stærk fanklub
Michel Houellebecq har indtil videre selv forholdt sig tavs, men på nettet har flere taget hans parti.

»Den eneste grund til, at han (Ben Jelloun, red.) angriber bogen, er Houellebecqs rygte som antiislamist«, skriver en blogger ifølge den britiske avis The Sunday Times, med henvisning til at Michel Houellebecq i 2001 udtalte, at islam er den dummeste af alle religioner.

Ved en efterfølgende retssag blev han dog frikendt, fordi det skønnedes, at udtalelsen ikke gik på enkeltpersoner.

LÆS ARTIKEL
LÆS OGSÅ

Andre pointerer, at Houellebecqs nye bog faktisk er mere nedtonet end hans tidligere værker – en journalist går så vidt som til at insinuere, at Houellebecq denne gang ligefrem har spekuleret i at skrive et lysere og mere morsomt værk for at mildne Goncourtkomiteen.

»Man skulle tro, jeg havde slået guruen ihjel«

Og det er måske lykkedes.

Et af komitémedlemmerne, Didier Decoin, erklærer i hvert fald ifølge nyhedssitet Rue89.com, at han i 2005, da Houellebecq var i spil til prisen med bogen ’La possibilité d’une île’ (’Muligheden af en ø’), var »voldsomt imod« Houellebecqs bog, men at han i dag er »voldsomt for«.

LÆS ARTIKEL

Tilbage står, om det lykkes Tahar Ben Jelloun at overbevise sine jurykolleger.

Selv er han blevet overrasket over de fjendtlige reaktioner, hans essay i La Repubblica har affødt, siger han til Rue89.com: »Jeg kan konstatere, at Houellebecq har en meget stærk fanklub; det havde jeg ikke forventet. Man skulle tro, jeg havde slået guruen ihjel«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden