Kalle Henriques har ikke på forhånd kunnet vide, at det bliver en aften fyldt med sex, vold, kærlighed og stoffer. Men det skal i løbet af aftenen vise sig at være en effektiv cocktail. Han har drømt om denne aften i tre måneder. Kalle har svedt over den, sådan helt bogstaveligt. Og han har hadet tanken om, hvor langt væk den egentlig lå, for mens han har svedt i de lune danske sommerdage, har han set ud over et halvtomt lokale på Byens Kro. Ingen danskere gider gå på et gammeldags værtshus, når heden bølger gennem Københavns gader og efterlader luften et sted omkring de 25-30 grader i skyggen. Hvis danskerne overhovedet går nogen steder, sidder de på fortovsrestauranter. Det ville Kalle sådan set også selv gøre, hvis ikke lige det var, fordi han altid står bag baren på Byens Kro, som ikke har lov til at servere ude på gaden. I dag har Kalle dog for en sjælden gangs skyld overladt bartjansen til en afløser, fordi det langt om længe er blevet 26. september - og dermed tid til at Byens Kro får besøg fra litteraturens verden. Kalle skal sørge for at rydde bordene, og han skal sørge for, at folk kan komme ud og ind ad døren, selv om der bliver læst op mellem kl. 20 og kl. 22. Aftenenes forfattere er Jakob Ejersbo, Kim Fupz Aakeson, Christina Englund og Morten Sabroe, og det er en kvartet med stor trækkraft, skal det vise sig. Allerede lidt efter 19 sidder et dusin gæster klar ved bordene lige inden for døren. De fleste er kvinder, og mange er et eller andet sted i tyverne. De er tydeligvis helt på det rene med, at aftenens oplæsning kommer til at foregå lige for øjnene af dem - i det lille hjørne mellem vinduet ud mod gaden og afslutningen på den lange bar. »I skal være søde at holde godt fast i jeres glas. Vi har faktisk ikke flere«, siger Kalle til det efterhånden godt fyldte værtshus, da han kvart i otte tjekker lydanlægget. Så går nogle af stamgæsterne, storgrinende. De har siddet ved baren indtil nu, som stamgæster nu engang gør. Med den kolde ølflaske, det duggede glas, smøgerne og askebægeret foran sig - plus det lidt milde blik, der kan komme over folk, når de har nydt nogle genstande i venners lag. Proppet lokale Da Kalle Henriques introducerer aftenens gæster, afslører han, at ideen til oplæsningsrækken på Byens Kro er resultatet af et mindre oprør på forlaget Gyldendal, der ligger 100 meter nede ad gaden. Et par af forlagets forfattere, Jan Sonnergaard og Morten Sabroe, var så trætte af at læse op i Gyldendals knap så hyggelige lokaler, at de selv foreslog oplæsninger på Byens Kro, og den var Kalle med på, for han har tidligere haft både musikarrangementer og oplæsninger. Den største succes for syv-otte år siden var en aften, hvor en Bukowski-kender læste op af den amerikanske forfatterdesperados tekster. 80 mand hørte på inde i værtshuset og lige så mange ud på fortovet, hvor de fik oplæsningen og den ledsagende musik via højttalere. Tilstrømningen i dag er imidlertid også god. Fuldt hus, vel nærmest. Et par af stamgæsterne kan ikke huske, der har været så mange til oplæsning meget længe. Da Christina Englund begynder at læse fra sin roman 'Løse ender', virker det næsten som en kommentar til Kalles introduktion. »Det var en af de somre, der føltes meget lange«, begynder hun, og nu er der helt stille i det proppede lokale, hvor gæsterne står i flere lag langs baren. Alle lytter intenst til Englunds klare stemme, som fortæller om en lille familie i slutningen af 1980'erne. Moderen Martha har en garnbutik, og i familien er der en fascination af den amerikanske tekstilkunstner Kaffe Fassett, som oven i købet kommer til København, hvor Martha får muligheden for at møde ham. Måske. En sagte stemme fra en hverdag, som formentlig vil fortsætte i samme tempo, indtil det sidste garnnøgle er brugt op, men det lyder også - som Bettina Heltberg skrev i en anmeldelse her i avisen - som en roman, der er større, end den lader ane. Under alle omstændigheder er Englunds tekst et signal om, at tilgangen til liv og litteratur ikke kan adskilles fra forfatterens køn. Kunne man forestille sig en af aftenens temposkrivende mænd fortælle en historie om en kvinde, der måske drømmer om at skrive en strikkebog? Englunds tekst står næsten endnu tydeligere frem her i dette miljø, som ligger langt fra garnbutikkernes hovedstrøg. Hun står med den ene arm på baren, som snor sig hen gennem lokalet. Oven over hendes hoved og langs hele baren hænger en spøjs lyskæde, der er sat sammen af små, oplyste Tuborg-biler i plastic. Der er fadølshaner med lys i, en pengekasse af metal med tøjklemmer til huske- og pengesedler - plus lidt kreativt rod på hylderne. Narkomiljø Værthusmiljøet passer bedre med Jakob Ejersbos tekst fra 'Nordkraft', der ruller 1990'ernes narkomiljø i Aalborg ud. Han starter sin veloplagte oplæsning med den næsten filmiske scene, hvor en ung pusherfrau kun redder sig ud af en razzia på Christiania, fordi hun kaster et blodigt hygiejnebind i munden på politiets schæfer, så hun selv kan flygte med 300 gram hash tapet fast til maveskindet. Den unge pusherfrau får i Aalborg et forhold til indvandreren Hussein, og det læser Ejersbo også op om, og det tager kegler, da han med tyk accent lader Hussein forklare pigen Maria, hvordan man i hans gamle land har en bog, der præcist angiver, hvor stor bøde man står til, hvis man tager konen bagfra. »Det er dyre sager i den røvhul«, som Ejersbo lader Hussein sige. Ikke mange timer forinden har forfatteren læst det samme afsnit op for 500 gymnasieelever i Greve. Og lige for snuden af forfatteren - på første række - sad den eneste indvandrerpige med tørklæde og studerede ham intenst. På Byens Kro er der ingen tørklæder, og Ejersbo behøver ikke i sidste sekund at spekulere over, hvorvidt han skal holde sit planlagte oplæsningsprogram. Og han slutter med fuld effekt af med beskrivelsen af et orkester, hvis højst aparte sceneshow omfatter alt fra slagterpølser og brækkede arme i ketchup til kilovis af rå sild indsmurt i mayonnaise. »Ja, der kommer da meget gode billeder på nethinden«, som en af tilhørerne siger i pausen. Omme bag baren taler Kalle med en af Gyldendals udsendte. »Har I ingen bøger med?«, spørger han, og da svaret er nej, siger han, at det er ret ærgerligt, for han er sikker på, at mange af aftenens gæster er parate til at købe signerede bøger. »Kan det ikke lade sig gøre?«, spørger han. »Jeg tror det ikke«. »Fjollet«, siger Kalle. Fem sekunders stilhed Derefter gør han plads til Morten Sabroe, som polemisk indleder med fem sekunders stilhed for forlaget Rosinante, der mistede sin stifter. Han fortæller derefter, hvordan han lige har mødt 100 boghandlere. For salgets skyld kaldte sin bog for både en slægtsroman, en spændingsroman og en kærlighedsroman, eller rettere en skilsmisseroman. »Jeg fortalte, at Bob Dylan engang har lavet et album, der hed 'Blood on the Tracks', som er blevet kaldt hans skilsmissealbum. Og at romanen er min 'Blood on the Tracks', men ingen af dem havde nogensinde hørt om hverken 'Blood on the Tracks' eller Bob Dylan«, hævder Sabroe. Han læser derefter fra romanens første kapitel, som i over drive er beretningen om en mand, der bliver forladt af sin elskede, og som dermed slutter det, bogen kalder 'det smukkeste kærlighedsforhold uden for litteraturen'. Derfra er vejen åben til resten af 'Den niende kreds', som bl.a. foregår i et David Lynch-agtigt hus, hvor der foregår sære ting bag ruderne. »Nu har Jakob jo været der, så jeg vil ikke læse op af det pornografiske, for det er virkelig pornografisk. Men måske skulle jeg alligevel give et indtryk af det«. »Nice trick«, lyder det bagest fra lokalet med noget, som minder om Kim Fupz' stemme, og måske også er det. Langt fra garnbutikken Få minutter senere står Fupz der selv med romanen 'Mellemvægt'. »Jeg vil læse et afsnit om Troels, som er 28 og 'lidt tilbage', og om Karsten, som lige er blevet løsladt fra fængslet med 330 kr. på lommen«, siger Fupz. Vi er påny langt fra denne verdens garnbutikker. Men sjovt og rørende er det, og publikum lever helt med, da Karsten snyder alle pengene fra Troels, mens denne sødt og aldeles enfoldigt står og forsøger at få penge på moderens dankort i en pengeautomat på Rådhuspladsen. Ingen, der hører afsnittet, kan være uberørt af historien, som ligner en lille dansk klassiker med sin novelleagtige struktur. Og måske kunne enkelte endda få lyst til at købe 'Mellemvægt' eller en af de øvrige bøger, for det er jo det, det handler om i dag. Altså bortset fra at få tørstige mennesker ind på Byens Kro. »Vi tror ikke, det på kort sigt har den store effekt, at forfatterne går ud og læser op. Men det betyder, at forfatterne møder deres læsere, og nogle af tilhørerne går måske ud og køber romanerne og anbefaler dem til deres venner. Det er jo ofte sådan, litteraturen når ud til folk. De hører om bøgerne fra venner og bekendte«, siger Camilla Wahlgreen fra Gyldendal, da oplæsningerne er færdige. Og Kalle er også svært tilfreds. Fuldt hus for første gang i tre måneder, og nogle af gæsterne kunne måske endda finde på at komme igen.