Otto B. lover tæsk. Sådan lød en overskrift her i avisen for nylig. På en gang var det korrekt og fuldstændig misvisende, for den nu 78-årige Otto B. Lindhardt er ingen skallesmækker. Han er derimod den danske bogbranches grand old man, der til stadighed driver rundt blandt bogfolk, her og i udlandet, med sit karakteristiske smil på læben. Elskværdig, vidende. Ser alt, hører alt. Sådan har det været i snart 60 år, og siden han som gymnasieelev besluttede sig for at blive forlægger, har han på sin egen stilfærdige facon sat et gigantisk fingeraftryk på den danske bogverden. Det er som følge af dette fingeraftryk, at Otto B. nu er hædret med Gyldendals Ingeborg-pris, der - når anledning haves - gives til en person, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for dansk litteratur og kultur. Når Otto B. får prisen, skyldes det bl.a. hans indsats i to af landets ledende forlag gennem et halvt århundrede, og hans arbejde for at introducere såvel bogklubber som billigbøger herhjemme. Men det er også her - ved fingeraftrykket - de ovennævnte tæsk kommer ind, for da man på forlaget Lindhardt & Ringhof skulle finde på et fængende navn til et kommende kulturtidsskrift, der skal tage arven som intellektuel slagsbror op efter Gyldendals magasin 'Fredag', faldt valget på den ene af forlagets egne stiftere. Tidsskriftet skal hedde 'Otto B', fordi det både er en hilsen til forlæggerikonet og et utvetydigt litteratursignal for alle med bare perifer berøring med bogbranchen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce