Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Livsvenner. Mange af de forfattere, Otto B. Lindhardt har kendt, er blevet hans venner. En af dem var Thorkild Hansen, som gik i gymnasiet, da han mødte boghandlerlærlingen Otto Lindhardt: »Han stod mig meget nær«.
Foto: Mads Nissen

Livsvenner. Mange af de forfattere, Otto B. Lindhardt har kendt, er blevet hans venner. En af dem var Thorkild Hansen, som gik i gymnasiet, da han mødte boghandlerlærlingen Otto Lindhardt: »Han stod mig meget nær«.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

90-årigt forlags-ikon: »Bogbranchen ved ikke, hvad de skal gribe og gøre i«

I 70 år har bogbranchen været en væsentlig del af Otto B. Lindhardts liv.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Otto B. Lindhardt i dag, tirsdag, fylder 90, ved han, at han får, hvad han ønsker sig.

»En god dag i venners lag« er, hvad han håber på, og sådan er fejringen af den danske bogbranches grand old man planlagt.

Fødselsdagen for den mest indflydelsesrige danske forlægger i adskillige årtier falder sammen med præsentationen af efterårsprogrammet på Lindhardt og Ringhof, som Otto B. Lindhardt sammen med sin kollega Gert Ringhof grundlagde i 1971 og gjorde til en institution.

Derfor er det naturligt, at begivenheden er henlagt til det forlag, han trak sig tilbage fra i 1995, da det var blevet solgt til Bonnier. Uden at skifte navn. Ved at bevare navnet signalerede Bonnier fortsat forbindelse til Otto, som han er blevet kaldt af bogbranchefolk og forfattere også i udlandet, siden han var ung.

Blot 28 år gammel blev han sammen med Ole Wivel og Jokum Smith udnævnt til direktør for Gyldendal. I de efterfølgende 17 år var han med til at vende udviklingen fra skrantende til fremgangsrigt forlag ved bl.a. at importere fænomener som paperbacks og bogklubber til Danmark.

Men i stedet for at blive hængende i en af dansk kulturlivs mest betydningsfulde stillinger, ønskede han med Lindhardt og Ringhof at blive ved med at være skabende og beholde den tætte kontakt til de forfattere, han udgav.

»Jeg interesserer mig uløseligt for hele bogbranchen. Og jeg omgås gamle kolleger og en række forfattere. Ens referenceramme bliver dog mindre med alderen. Folk dør jo. Men nysgerrigheden har vi stadig«, siger han.

Læser fortsat meget

Med ’vi’ mener han også hustruen, Bente Arendrup, der fyldte 90 tidligere i år. Da de for længst havde fået hver deres børn i tidligere ægteskaber, giftede de sig i 1981. For et par år siden måtte de flytte til et hjem i Ordrup uden besværlige trapper.

Det skete, omtrent samtidig med at Otto B. Lindhardt i en alder af 88 år og på talrige opfordringer udgav sine tidlige erindringer, ’Var det ikke nemmere at købe Gyldendal?’.

Om alle årene efter hans tid på Gyldendal har læserne stadig en bog til gode. Den kommer nok. Otto B. Lindhardt har læst og redigeret så mange værker gennem årene, at han måske derfor selv er blevet en usædvanlig selvkritisk skribent.

Har du nogensinde taget fejl af et manuskript?

»Det har jeg da. Meget tidligt i min karriere blev jeg meget begejstret for en ny og ukendt forfatter. Den bog lancerede vi som et mesterværk og lavede masser af reklame. Og så viste det sig at være forkert. Den fik meget dårlige anmeldelser. Det var flovt. Siden har jeg lovet mig selv, at jeg ikke vil overeksponere noget helt ukendt«.

Kræfterne er blevet færre. Man bliver jo ikke »mere lebendig« med tiden, som han siger. Men han får stadig skrevet, og både han og Bente Arendrup er flittige læsere. Hun er pensioneret journalist og derfor inde i vanen med at læse nyheder på nettet og bruge Facebook. Otto B. Lindhardt »gider ikke« læse på den måde.

»For vores børnebørn er det naturligt at downloade bøger eller købe dem på nettet. Bogbranchen er under forandring eller i gang med en nyskabelse. Hvordan den udvikling vil fortsætte, ved dem, der styrer det, heller ikke. Bogbranchen ved ikke, hvad de skal gribe og gøre i. Men hvis man sammenligner med musikbranchen, blev den anderledes af bruddet på copyrighten. Det ser jeg jo som den store fare for bogbranchen. For hvad skal forfatterne leve af, hvis man begynder at røre ved deres copyright?«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Charlie Chaplin

På sofabordet ligger romanen ’Stoner’ af John Williams. Oprindelig udgivet i 1965, men dengang overset. Nu genudgivet og genopdaget og ifølge Otto B. Lindhardt absolut en anbefalelsesværdig læseoplevelse.

Måske den får lov til at blive. Efter flytningen er her skåret kraftigt ned på antallet af bogbind. Tilbage i væg til væg- reolen i stuen er nu fortrinsvis dedikerede eksemplarer. De er til gengæld i sig selv som et bibliotek af levende historie at gå på opdagelse i.

Otto B. Lindhardt tøver, da han bliver bedt om at vælge værker med personlige hilsner, der betyder noget særligt for ham. Skal det være Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg, Margaret Atwood, Fay Weldon, Joseph Brodsky, Pär Lagerkvist eller Thorkild Hansen?

I første omgang bliver det Charlie Chaplin. Og så er det slået fast: Der er et langt liv fra en stor verden i den reol.

Og i Otto B. Lindhardt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden