Fremsyn. Forlaget Turbines hovedkvarter ligger på Aarhus Havn, men ledelsesgruppen bestående af Jesper Tolstrup, Ulrik T. Skafte, Søren Juhl og Marie Brocks Larsen har også udsendt en lille satellit til København. Foto: Kåre Viemose.
Foto: Kåre Viemose

Fremsyn. Forlaget Turbines hovedkvarter ligger på Aarhus Havn, men ledelsesgruppen bestående af Jesper Tolstrup, Ulrik T. Skafte, Søren Juhl og Marie Brocks Larsen har også udsendt en lille satellit til København. Foto: Kåre Viemose.

Bøger

Ungt forlag i vækst: Vi opererer ud fra jysk mavefornemmelse

Det lille forlag Turbine drømmer om København og bestsellere.

Bøger

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. De fleste kender remsen om de tre vigtigste ting, når det gælder fast ejendom.

Men man skulle næsten tro, at den handlede om forlagsvirksomhed.

Landets største forlag, Gyldendal, ligger med 244 års patina i Klareboderne i København. Lidt længere henne i kvarteret ligger den evige toer, Lindhardt & Ringhof, og rundt om hjørnet tæt på Rundetårn finder man Gyldendals samling af datterforlag i Rosinante & Co. Opkomlingen People’sPress ligger på hovedfærdselsåren H.C. Andersens Boulevard, og Politikens Forlag holder til nær Matador-spillets dyreste adresse, Rådhuspladsen.

I Aarhus ligger forlaget Turbine på Balticagade i et ombygget kornlager. Den såkaldte gade er i realiteten en havnemole. Trafikken består fortrinsvis af kassevogne og lastbiler. I luften hænger en gammel, syrlig duft fra dlg’s enorme korn- og foderstofsiloer, og mågernes skrig bliver suppleret af buldrende udluftningskanaler fra diverse lagerbygninger.

Beliggenheden er fantastisk. Fra Turbines store, moderne vinduespartier i anden sals højde er der direkte udsigt til både himmel og hav, men beliggenheden er ikke kun fantastisk. Den er på en gang Turbines helt store aktiv og helt store ulempe.

Følger deres egen vej

Det gode er, at Turbine ikke behøver lade sig distrahere af, hvad forlagskollegerne i hovedstaden laver. De kan helt følge deres egen vej, og det gør de.

»Vi opererer ud fra et princip, som jeg kalder god, jysk mavefornemmelse. Hvis vi overvejer at gå i gang med noget, spørger vi hinanden, om vores mor eller en af vores venner kunne finde på at købe det, vi har tænkt os at lave«, siger kreativ direktør Søren Juhl.

»Det gode for os er, at ingen af os har været i forlagsbranchen tidligere, så vi har ikke en fast idé om, hvordan man laver et forlag. Ulempen ved at bo her i Aarhus er, at vi befinder os uden for kulturparnasset«, siger adm. direktør Ulrik T. Skafte.

Vi opererer ud fra et princip, som jeg kalder god, jysk mavefornemmelse. Hvis vi overvejer at gå i gang med noget, spørger vi hinanden, om vores mor eller en af vores venner kunne finde på at købe det

Den snusfornuftige tilgang til bogverdenen har betydet, at det ti år gamle forlag har kastet sig over alle de ideer, de har fundet interessante, og som de har ment, der kunne være penge i. Det er helt bevidst, at forlaget ikke har valgt en bestemt udgivelsesprofil.

Udgivelserne har været alt fra læseletbøger til skolerne til bogsællerter om stavgang, modeelastikker til piger, en portrætbog om en skrothandler i Skave og en kogebog om lykken ved at lave mad i stegeso, og hvis blefirmaet Libero efterlyste små billedbøger og en digital app til de mindste, så har Turbine også klaret det.

Kernen i Turbines projekt

Ved siden af forlaget driver Turbine desuden en selvudgiverplatform, et reklame- og kommunikationsbureau, en konferencevirksomhed og en tegnestue. Turbine Akademisk er på vej, og seneste skud på firmaets stamme er en film- og tv-afdeling, hvor Søren Højlund Carlsen, der kom fra et job i DR, skal producere og sælge programserier til tv på baggrund af bøger, forlaget har udgivet. De første serier er allerede afsat.

Det lyder, som om I er mere en medievirksomhed end et forlag?

»Ja, måske. Det er kun tid og penge, der sætter begrænsningen for, hvad vi beskæftiger os med«, siger direktør Jesper Tolstrup.

Måske er det her, vi er inde ved kernen af Turbine. At de fire i ledelsen måske nok ser forlaget som naturligt omdrejningspunkt, men alle synes mere optaget af, om projekterne er interessante, end om de falder ind under det, man normalt forbinder med forlagsdrift.

Forlagseventyret i Aarhus begyndte for ti år siden, da den bibliotekaruddannede Ulrik T. Skafte og to bekendte skrev børnebøger, som de havde planer om at udgive selv på Turbine. Da forlaget gav underskud det første år, valgte kun Ulrik T. Skafte at fortsætte. Han ville have forlaget op at køre, så de følgende tre år var han alt fra indkøber til redaktør, pakketjeneste og bogholderi.

I 2008 ansatte han Jesper Tolstrup som redaktør. Han kom med en baggrund som historiker. Siden er Søren Juhl og Marie Brocks Larsen kommet til med uddannelser som henholdsvis maskinmester og lingvist. Søren Juhl er manden, der kan klare både illustrationer og digitale løsninger. Marie Brocks Larsen står med ansvaret for skønlitteraturen.

Enorm vækst

Fra i år er alle fire i ledelsen også medejere af forlaget, som er vokset så hurtigt, at omsætningen i 2014 nåede op på 30 mio. kr. fordelt på 380 større og mindre udgivelser. Heraf når godt 100 ud til boghandlerne. Resten er til skoler og biblioteker, eller til institutioner og styrelser, som Turbine laver bøger for på bestilling.

Antallet af ansatte er efterhånden oppe på 15, plus en lang række faste freelancere. Og som følge af sin enorme vækst er Turbine flere gange blevet udpeget som en af landets gazellevirksomheder.

Den slags oplysninger er imidlertid ikke noget, der bringer et nyt forlag i nærkontakt med landets skønlitterære forfattere. Det ved de udmærket på Turbine, og de har også i sinde at gøre noget ved det. I dag er strategien at få fat i nogle navne, der kan markere forlaget udadtil.

Tidligere fik vi kun tilsendt manuskripter, som forinden havde været hos alle de andre forlag, og dem kunne vi smide direkte i skraldespanden

I det aktuelle program har Turbine 13 skønlitterære titler, og forlaget er stolt af, at Jesper Bugge Kold med romanen ’Vintermænd’ blev nomineret til prisen som årets debutant. Det tæller også på plussiden, at forlagets forfatter Dorthe Lilmose fik Skriverprisen for sin roman ’Dræb eller dø’. Pilen peger i den grad opad, hvis man spørger ledelsesgruppen på Turbine.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hidtil har indsatsen på skønlitteraturen mest handlet om oversat litteratur fra områder som Holland og Finland, hvor de store, danske forlag ikke har været så aktive. Det store marked for engelsk og amerikansk litteratur er sværere, men her er det foreløbig lykkedes at få bl.a. Booker-vinderen Howard Jakobsons roman ’Finklerspørgsmålet’.

Mangler kendte navne

»Vi vil også gerne have danske forfatteres opmærksomhed«, siger Marie Brocks Larsen.

Denne opmærksomhed har det imidlertid knebet med indtil nu. De fleste skønlitterære forfattere søger efter forlag i København, og de vil allerhelst udkomme på forlag, som udgiver forfattere, de selv beundrer. Det er med andre ord op ad bakke, når man har et forlag på Aarhus Havn, hvor de fleste udgivelser bliver læst af børn eller skoleelever. Men en bedring er på vej.

»Tidligere fik vi kun tilsendt manuskripter, som forinden havde været hos alle de andre forlag, og dem kunne vi smide direkte i skraldespanden. I dag er det manuskripter af en helt anden kvalitet, vi får tilbudt«, siger Ulrik T. Skafte.

Det bekræfter Marie Brocks Larsen. Alene i 2014 har hun modtaget 200 skønlitterære manuskripter. Men de kendte navne mangler stadig.

»Vi skal bare have nogle bestsellere. Hvis man vil være med i superligaen, så deltager man kun, hvis man samtidig har ambitionen om at vinde. Folk kender os heldigvis mere og mere, så problemet bliver mindre, jo større vi bliver. Det er et spørgsmål om at få de rigtige venner«, siger Jesper Tolstrup.

Ledige forfattere

Efter hans mening kan det blive en fordel for Turbine, at mange af de store forlag efter finanskrisen besluttede sig for at skære ned på antallet af udgivelser. I den proces, som stadig er i gang, kan også etablerede forfattere pludselig stå uden et fast forlag, og her vil Aarhus-forlaget gerne stå frem som et klart alternativ.

Af samme grund er Turbine også begyndt at hejse flaget i højere grad. Et af eksemplerne så man på bogmessen i november, hvor Turbine havde investeret i en stor og markant stand.

Den slags initiativer er dyre og spiser af overskuddet, men ifølge Ulrik T. Skafte er det en investering i synlighed i branchen, ligesom ansættelsen af en fuldtidssælger er en investering i større synlighed over for boghandlerne.

Vi vil gerne være mere respekterede og også gerne mere synlige i København

Hvad er succeskriteriet?

»At blive en mere betydelig spiller på markedet end i dag. Gerne lige i hælene på People’sPress«, siger Ulrik T. Skafte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil gerne være mere respekterede og også gerne mere synlige i København«, siger Søren Juhl. Med et skævt smil siger han, at det bare er et spørgsmål om at få en udgivelse, der på bestsellerlisten er sådan cirka i top 1. Det trick har Turbine faktisk forsøgt sig med.

Ulrik T. Skafte spurgte på den forrige bogmesse den litterære agent Lars Ringhof, hvad det ville koste at få en anerkendt forfatter til at skifte til Turbine, og Skafte gik i banken for at høre, om de ville låne ham 2 mio. kr. til projektet. Svaret var ja, men der var ingen velvilje hos agenten.

Det kræver en uhyre skarp forlagsprofil at rekruttere de kendte navne, og dertil er de endnu ikke nået hos Turbine på Aarhus Havn. Men de bliver ved med at hejse flaget. For eksempel har den skønlitterære redaktion åbnet et ekstra kontor. Enmandsbetjent, ganske vist, men i København.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden