Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spektakulært. Byggeriet 'Isbjerget' i Århus havn er spektakulært.
Foto: Hans Christian Jacobsen

Spektakulært. Byggeriet 'Isbjerget' i Århus havn er spektakulært.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekturredaktøren: Aarhus Ø er Ørestad om igen

Masterplanen for Aarhus’ nye bydel på havnen satser på at skabe gode kig til vandet frem for et rart nærmiljø omkring husene.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhus står midt i en gevaldig forandring. Hidtil gik den yderste husrække mod vandet ved Kystvejen, men nu rykker byen ud på havnemolerne, og udsynet fra vejen bliver delvis afskåret.

En sådan forandring af byens ansigt betyder, at udbygningen skal gøres med en kirurgisk omhu for detaljen og en indretningsarkitektonisk omsorg for helheden. Og selv om der var gode takter i helhedsplanens offentlige rum, så er det, som om bebyggelserne taber det på gulvet. I skolen Navitas har man brugt 1 milliard kroner på et æstetisk discountbyggeri, der ikke er værdigt til byens mest centrale placering.

Tøjgiganten Bestseller får bygget et nyt hovedkvarter lige ved siden af, og det er tilsyneladende af en helt anden kvalitet. Men det afskærer kigget til havnen fra gaden Nørreport – et af de kig, der i vurderingen af blikkenes økonomiske værdi burde have været prioriteret for almenheden.

Problematisk byggeplan

Forbindelsen herud til havnen har altid for alle, der ikke arbejdede her, udelukkende været visuel. Den oplevelse bygger den 15 år gamle helhedsplan videre på. Den er tegnet af arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen, og bygger på nogle robuste historisk forankrede landskabelige greb:

LÆS INTERVIEW

Skovområderne nord og syd for byen skal forbindes af en grøn sti langs en kanal, der aftegner byens oprindelige kystlinje, før havnen blev bygget ud i Aarhusbugten. Planen fører også frilægningen af Aarhus Å helt ud i havneløbet. Rundt om Hack Kampmanns toldbygning kommer en åben plads, og en pier fjernes for at skabe et større havnerum i det inderste af havnen.

Kun Navitas skjuler ikke sin størrelse, men forsøger at virke større, end det er - det er så også vor tids mest utilpassede byggeri

Bebyggelsesplanen er straks mere problematisk. Den er lagt an på de lange kig mellem lige gader og tillader meget store byggegrunde. De er så store, at husene nu tilsyneladende skammer sig over deres størrelser. Kun Navitas skjuler ikke sin størrelse, men forsøger at virke større, end det er. Det er så også vor tids mest utilpassede byggeri.

De øvrige projekter opdeler sig i mindre bygningskroppe eller facademønstre, så de ser ud, som om de består af flere mindre huse. De prøver hver for sig at ligne billedet af en by. Men en god by er ikke kun karakteriseret ved at have flere huse på et sted, den skal også rumme en forskellighed af funktioner.

Nygravede kanaler rundt om bebyggelserne i den nye bydel vil få dem til at leve op til betegnelsen Aarhus Ø på en anden måde: Hvert projekt bliver så godt som sin egen ø, og fornemmelsen forstærkes af, at hver bygning kun har én funktion.

Man har tænkt, at der skal være brede sigtelinjer mellem husene, så man i gadeforløb fastholder byens visuelle forbindelse til vandet i bugten. Denne opvurdering af det spektakulære betyder, at man kommer til at kigge langt efter kvaliteter som læ, nærhed, sammenhæng og menneskelige proportioner.

Aarhus Ø bliver, både hvad angår temperatur og byliv, et køligt område, som man kender det fra en anden ny bydel fra vores egen tid, Ørestad i København. Kan man nu om dage overhovedet bygge by på en anden måde?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ser hinanden gennem kikkerter

Ja, i Malmøs Østre Havn har arkitekten Klas Tham skabt rare opholdsrum omkring husene i bydelen Bo01 ved at skelne hårdt mellem første række ud til den offentlige havnepromenade og de lavere bebyggelser, der ligger bag dem i en labyrintisk gadeføring. De yderste høje huse har udadvendte funktioner i gadeniveau og danner læ for den bagvedliggende lavere boligbebyggelse.

Det betyder, at ikke alle får udsigt, men de får til gengæld et rart udeklima i en bydel med små tætte gaderum, hvor der ikke skal mange til, før det føles befolket. Det er et område, hvor man mødes og hilser på hinanden og ikke er bange for at sende børnene ud at lege.

I bydele som Ørestad, og som Aarhus Ø er på vej til at blive, hvor man er lukket inde i hver sit tårn bag kanalernes voldgrave, ser man kun hinanden gennem kikkerter. Her er der ikke meget plads til udvekslinger, hjerterum og tryghed.

Men Aarhus Ø’s åbne byplan gemmer også på nogle gode perspektiver. Omkring Dokk1 er et lovende byrum på vej, og mellem Navitas og Toldboden kommer Havnepladsen, hvor ingenting eller store koncerter kan udfolde sig.

Og Bassin 7 vil skabe et solvendt badeland tegnet i samarbejde mellem Jan Gehl Architects og BIG. Det skal nok blive et trækplaster og sammen med hovedbiblioteket Dokk1 medvirke til, at Aarhus Ø ikke bliver en ren fiasko.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden