De gennemsigtige fortovsfliser af glas ved avisens facade ud mod Rådhuspladsen var sværtet til af grågrumset fodgængersjap. Bibliopaten stod i kulden og mindedes vemodigt dengang, det på sådan en kold dag endnu var muligt at tage en sjælevarmende tur ned til raritetskabinettet under glasfliserne. Ned i Politikens underjordiske antikvariat for lige at få en snak med en brugtbogshandler, lede efter en gammel bog eller købe et stik af Frederik VII til hest for en halvtredser. Ak ja, det var dengang. I et helt år har Boghallen på Rådhuspladsen nu været uden eget antikvariat. Som alle bogelskere ved, rummer bøger, der har cirkuleret gennem mange hænder, en stor kraft. Så når et gammelt bladhus pludselig kaster vrag på sit antikvariat og den gennem generationer opbyggede tradition for at kere sig om den publicistiske branches mindst flygtige enheder, de brugte bøger og blade med mere, er og bliver det en alvorsstund. Hvad bliver det næste?, spurgte Deres BP sig i sin tid. Det blev som bekendt Polpot A/S, fornuftsægteskabet mellem Politiken og Jydepotten, som der på det, der hedder koncernniveau, er store forventninger til. Her i biksen håber vi, der ryger så mange klejner i kassen, at koncernen igen får råd til at drive bare et lillebitte, nuttet antikvariat.