Prinsessen, der lå oven på hele tre ærter. Den grimme ælling, der blev til en flot svane, fordi den kæmpede sig til det, og ikke blot fordi den havde ligget i et svaneæg. Og soldaten fra 'Fyrtøjet' der var en sand gentleman, som hverken kunne finde på at hugge hovedet af gamle damer eller have fantasier om unge prinsesser. Sådan bliver bl.a. tre af H.C. Andersens berømte eventyr mange steder i verden præsenteret for engelsksprogede læsere. De engelske oversættelser er nemlig sprængfyldte med fejl, udeladelser og omskrivninger, dokumenterer lektor Viggo Hjørnager Pedersen ved Syddansk Universitet, der 27. februar forsvarer en doktorafhandling om H.C. Andersens-oversættelser. »Der er utroligt mange fejl og mangler i de engelske versioner af H.C. Andersens eventyr. Disneys fortolkninger af eksempelvis 'Den Lille Havfrue' er ofte blevet kritiseret, men faktisk ligger en stor del af de engelske oversættelser, der udgives i H.C. Andersens navn, længere væk fra de oprindelige historier end Disneys versioner«, siger Viggo Hjørnager Pedersen til bladet NyViden, der udgives af Syddansk Universitet. Andre moralbegreber I sin afhandling går han i dybden med de 35 vigtigste engelske oversættelser fra det 19. århundrede. »Under en tredjedel af værkerne er altovervejende danske, det vil sige oversat efter de originale danske tekster. Det er forbløffende, at resten enten er genoversættelser af ældre engelske oversættelser, eller også er de oversat fra tyske tekster. Det betyder jo, at selv om de har gjort deres bedste, så har de også fået fejlene fra førsteoversættelsen med«, siger han. Fejlene skyldes ikke kun manglende kendskab til det danske sprog, men også andre moralbegreber. »I England opfattede man tidligere H.C Andersen som børnebogsforfatter, og det betød, at der var ting, der ikke kunne trykkes. Den moralske censur trådte frem og fjernede sex, vold og ulykkelige slutninger og derved desværre også en masse af de vigtige pointer og moraler, siger Viggo Hjørnager Pedersen. Han nævner bl.a. et eksempel fra 'Lille Claus og store Claus', hvor degnen kommer på besøg hos husfruen, når hendes mand er ude. I mange af de engelske oversættelser er det blevet til, at det er fruens fætter, der kommer, fordi han og manden er uvenner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce