0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Lolita' måske et plagiat

En tysk forfatter udgav en fortælling med samme titel og samme indhold 40 år før Nabokov.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 12-årige nymfe Lolita, som en ældre mand er seksuelt besat af, var ikke opfundet af den eksilrussiske forfatter Vladimir Nabokov, men af en næsten ukendt tysk litterat.

Han navn var Heinz von Lichberg, han var fra Berlin og fik udgivet sin 'Lolita' allerede i 1916, næsten fire årtier tidligere, end Nabokov offentliggjorde sin roman. En grundigt gennemarbejdet sammenligning af de to Lolita-værker stod i går i det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ).

Artiklen i FAZ, som hedder 'Was wusste Nabokov' (Hvad vidste Nabokov), påstår ikke, at den russiske forfatter bevidst har kopieret den tyske Lolita. Men den trækker en lang række så påfaldende paralleller mellem de to værker, at det er svært at forestille sig, at Nabokov ikke har kendt og ikke var stærkt inspireret af Heinz von Lichbergs 'Lolita', som er en fortælling på 18 sider og indgår i en novellesamling med titlen 'Die verfluchte Giaconda'.

Fælles træk
Såvel von Lichbergs som Nabokovs hovedperson, som fortæller historien i jegform, kommer til udlandet - i den tyske version er det Spanien, i den russiske Amerika - og vil indkvartere sig på et pensionat. Begge bliver lige efter ankomsten fascineret af ejerens datter, begge indleder et intimt forhold til hende, og i begge tilfælde er det hende, som forfører de modne mænd.

Og begge Lolita'er dør til sidst efter at have født et barn. Deres elskere/fortællere af historien bliver alene, begge med en følelse af, at forholdet til barnenymfen har mærket dem for livet. Og begge værker ender med en drømmeagtig mordscene, skriver FAZ.

Men der er også andre sammenfald, ikke kun mellem de to Lolita'er, men også mellem den tyske fortælling og Nabokovs andre værker, f.eks. hans novelle 'Et eventyr' fra 1926. Her tegner Nabokov for første gang et billede af en 'barnekvinde', en 14-årig pige, som fordrejer en ældre mands hoved - en slags præ-Lolita, som FAZ skriver.

Og der er endnu en parallel: Handlingen i Nabokovs novelle slutter i Hoffmann-Strasse - i Lichbergs fortælling omtales forfatteren E.T.A. Hoffmann allerede i den første sætning.

Nabokov mere direkte
Der er også forskelle. De to Lolita-værker adskiller sig foruden i længden også i stilen, i den grad af åbenhed, forfatterne beskriver især de erotiske scener med. Den tyske version er mere indirekte, mere tilsløret - »så lidt eksplicit, at den passede til tiden, og så entydig, som tiden tillod det«.

Nabokov skrev i en anden tid, 40 år senere, og kunne tillade sig at være mere direkte, men han havde sine betænkeligheder og overvejede at udgive romanen under pseudonym.

Men bogen, skrevet på engelsk, udkom til sidst - i 1955 - med hans navn på. Det var i Frankrig. I USA måtte den først udkomme tre år senere. Og virkede som en bombe. I Nabokovs fødeland var den forbudt, så længe kommunisterne var ved magten.

Næsten naboer
Artiklen i Frankfurter Allgemeine Zeitung understreger, at Heinz von Lichberg, som havde aristokratiske rødder og egentlig hed Heinz von Eschwege, næsten ingen spor har efterladt i litterære arkiver og i modsætning til Nabokov stort set er ukendt. Og fortællingen 'Lolita' er svær at få øje på, eftersom den kun findes i den nævnte samling.

Men Nabokov havde rigelig tid til at stifte bekendtskab med både fortællingen og dens forfatter. Han flyttede i 1922, efter at være emigreret fra Sovjetunionen, til Berlin, hvor han i 15 år boede i byens sydvestlige del, hvor også Heinz von Lichberg havde sin adresse. De var faktisk næsten naboer.

Og von Lichberg var dengang en kendt mand, både som forfatter og især som radiojournalist og hyppig bidragyder til avisen Berliner Tages-Anzeiger. Nabokov talte tysk, han holdt af mange tyske forfattere og oversatte både flere digte af Heinrich Heine og et stykke af Johann Wolfgang Goethes Faust til russisk. Men hvis man senere, efter at han var flyttet fra Tyskland til USA, spurgte ham til hans tyske, svarede han reserveret, skriver FAZ.

Hustru oplevede udgivelsen af 'Lolita'
Heinz von Lichberg sluttede sin journalistkarriere i 1937, samme år, som Nabokov forlod Tyskland. Under krigen var Lichberg i Wehrmacht, han døde i 1951 i Lübeck, hvor hans hustru levede endnu mange år. Hun kom altså til at opleve udgivelsen af Nabokovs 'Lolita' og den storm, den fremkaldte i USA og også i Europa.

Vladimir Nabokov var født i 1899 og døde i 1977, verdensberømt primært takket være 'Lolita', som han skrev i årene 1949-51. Flere af sine andre værker skrev han under pseudonymet Sirin.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce