En charmeoffensiv, fedteri for forfatterne, politisk spin.
Anders Fogh Rasmussens to møder med danske forfattere er blevet kaldt lidt af hvert.
Men møderne ser ud til at have virket.
Det sidste af to møder blev holdt onsdag aften, og de danske forfattere synes at have en tro på, at regeringen faktisk lytter til deres kritik og tager deres forslag til forbedringer alvorligt.
»Nu må vi se, om det udmønter sig i handling, men jeg tror på viljen til det, for det er stadig småpenge, vi taler om«, sagde Ib Michael i en pause i mødet onsdag.
Ligesom Maria Helleberg og Claes Kastholm Hansen så også Ib Michael hos kulturminister Brian Mikkelsen og statsminister Anders Fogh Rasmussen en vilje til nye initiativer på helt konkrete områder.
Det gælder eksempelvis en forbedring af Statens Kunstfonds livsvarige ydelser, det gælder en styrkelse af bibliotekernes bogindkøb, som ifølge en ny rapport er faldet væsentligt de seneste år, og det gælder litteraturens placering i undervisningssystemet. Bøger til bibliotekerne
Efter mødet i onsdags er det forfatternes klare fortolkning, at regeringen er på vej med en form for øremærkning af de penge, kommunerne får til indkøb af bøger til bibliotekerne. Eventuelt i forbindelse med en strukturreform i kommunerne. Helt så konkrete får man ikke de to ministre til at være.
»Ud fra den inspiration, vi har fået på disse møder, arbejder vi med forskellige tiltag, som vi lancerer i løbet af kort tid«, sagde kulturminister Brian Mikkelsen.
Både han og Anders Fogh Rasmussen har imidlertid taget én klar anbefaling til sig, og det gælder den såkaldte kanon.
»Jeg er selv positiv over for en kanon, og det er så lidt en strid om ord, hvorvidt vi skal have en obligatorisk kanon, men jeg er tilhænger af, at vi får nogle retningslinjer for, hvordan man i undervisningen inddrager centrale, litterære værker. Et udvalg arbejder med sagen, og det bliver indført så hurtigt som muligt«, sagde Anders Fogh Rasmussen.
Han synes, møderne med forfatterne har været berigende, og statsministeren mener, det for politikerne er sundt at få nye og skæve vinkler på såvel de brede samfundsspørgsmål som på specifikke områder i kulturpolitikken. Bedst at råbe over bordetEr dette starten på tilsvarende møder med billedkunstnere og musikere f.eks.?
»Vi troede, vi kunne samle alle kunstarter, men det var umuligt inden for Marienborgs rammer. Derfor startede vi med forfatterne. Men jeg finder det da naturligt, at vi nu på et egnet tidspunkt følger det op ved at samle repræsentanter for andre kunstarter«. Nogen kunne have dig mistænkt for at mødes med forfatterne, fordi de råber højest?
»Det har ikke været kriteriet, men jeg vil da sige, at der har været et råberi, som gjorde, at vi følte, det måske kunne være rart, hvis man gjorde det direkte hen over bordet til os, i stedet for at vi råber til hinanden gennem aviserne. Det er da rigtigt nok, men det er ikke sådan, at adgangsbilletten til at komme på Marienborg er, at man råber højest«, sagde Anders Fogh Rasmussen.
Claes Kastholm Hansen sagde onsdag aften, at en af de vigtigste følgevirkninger af forfattermøderne har været en afdæmonisering af regeringen. Mangler ikke penge
»Folk oplever, at det er levende mennesker, der ikke vil dem noget ondt. Min personlige mening er, at hvis man ser på støtteordningerne i deres helhed, så mangler litteraturen ikke noget, og bogen er ikke i krise. Problemerne ligger andre steder. De ligger i bibliotekerne, og det har regeringen lovet at gøre noget ved, og det ligger i undervisningssystemet, hvor flere skal i kontakt med litteraturen, og hvor for mange ikke kan læse, men det er der stor lydhørhed over for hos Anders (Fogh Rasmussen, red.) og kulturministeren«, sagde Claes Kastholm Hansen.
For Maria Helleberg var det vigtigt at få stoppet det, hun kalder bistandsgørelsen af litteraturen.
»Der er vel tale om et paradigmeskift, hvor vi har markedet, som udskiller her og der. Der er ikke tale om, at markedet propper folk i fængsel eller torturerer dem, men engang imellem laver markedet uretfærdigheder, og så er det måske her, vi skal koncentrere litteraturstøtten, fordi vi har denne økonomiske underklasse i dansk litteraturliv, og det er der, vi skal sætte ind, og ikke med en mekanisk støtte til, hvem der nu vist nok er god nok og har været her længe. Det ville være bedre, hvis markedet kunne bære, at nogle flere oplevede, at pengene kom ind som en naturlig følge af et kunstnerisk erhverv«, sagde Maria Helleberg. Ok at arbejde ved siden afHvad er så løsningen, hvis en forfatter får god kritik af sine bøger, men alligevel ikke kan sælge dem?
»Selv om man har et talent, tager man måske ikke skade af at have et andet arbejde ved siden af. Jeg synes ikke, Peter Seeberg ligefrem blev en dårligere forfatter af at arbejde ved siden af. Én godt anmeldt bog er altså ikke en spisebillet til resten af livet, og det er heller ikke værdigt«, sagde Maria Helleberg
På dette tidspunkt hastede hun ind til de øvrige forfattere, der allerede sad til bords med Anders Fogh Rasmussen.
Ude i parken rev og flåede forårsblæsten stadig i træerne, og bølgerne på Bagsværd Sø på den anden side af Nybrovej havde skum på toppen.
Men inde ved de runde middagsborde var stemningen - som ved det første forfattermøde - venlig og imødekommende. Og det mest dramatiske, der i dette forår er sket på Marienborg, er stadig, at en lastbil for nylig bakkede ind i et 200 år gammelt træ, der revnede og måtte fjernes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Efter en pause skiftede dommeren mening i sag mod dansk vaccineforsker
-
»Der er jo ikke blåt flertal med Moderaterne længere«
-
Frustration i JD Vances hjemby: »Vance er dum. Donald Trump er endnu dummere«
-
JD Vance var nok den eneste, der ikke grinte af hendes joke
-
Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen
-
Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





