0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Russiske klassikere mistænkt for porno

Myndighederne tjekker digte af Pusjkin og Lermontov for overdrevent saftige udtryk. Det er en reaktion på klager fra læsere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PORNOPOET? Skrev russernes elskede poet Aleksandr Pusjkin virkelig lummer erotik for voksne? Hans digtsamling 'Digte for voksne' er blevet konfiskeret af politiet. Polfoto

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er snart 200 siden, de store russiske poeter Aleksandr Pusjkin og Mikhail Lermontov skrev enkelte erotiske vers, men det vækker stadig følelsesladede debatter.

Og nu vil digtene, som var forfattet i al hemmelighed, måske føre til retsforfølgelse af et forlag og dets boghandel i Ivanovo, ca. 300 km nordøst for Moskva.

Bøger konfiskeret
Byens offentlige anklager har allerede anlagt en sag mod dem for 'ulovlig udbredelse af pornografi', hvilket kan give op til to års fængsel, og politiet har konfiskeret de angiveligt farlige værker.

Men myndighederne ventes at få problemer med at bevise, at de virkelig er pornografiske, som en gruppe vrede borgere påstår.

'Røv' og 'luder'
I spidsen for initiativet står en lokal poet og politiker, Vladimir Tjerkasjov.

»I hver strofe i disse digte er der kun ord, som begynder med sj, b og kh«, siger Tjerkasjov til avisen Gaseta med henvisning til begyndelsesbogstaver af nogle kraftudtryk, som russerne i øvrigt bruger ret hyppigt.

Sj står for 'sjopa' - røv, b for 'bladj', som betyder luder eller hore, men bruges ofte som 'for satan'. Og kh står for 'khuj', hvilket er en vulgær betegnelse for det mandlige lem. Disse ord er ganske vist ikke helt stuerene, men mange folk er tolerante over for dem. Og selv russiske børn kender dem.

Fallosofiske klassikere
Pusjkins og Lermontovs samlinger, som begge hedder 'Digte for voksne', er ikke de eneste konfiskerede bøger. Politiet har også taget værket 'Frugter af tanker og poetiske fantasier', som er skrevet af flere forfattere inklusive Aleksej Tolstoj under et kollektivt pseudonym, Kosma Prutkov.

Og på den offentlige anklagers bord ligger også 'Russisk erotisk folklore' og et udvalg østlig poesi, 'En blid kærlighedsnat', o.a. Alle er udgivet inden for serien Fallosofiske Klassikere (af fallos - penis) på forlaget Topkniga, som kategorisk afviser beskyldninger om porno.

Eksperter afviser
De beslaglagte bøger studeres nu af en specielt nedsat komite under Ivanovos kulturudvalg, hvis vurdering anklagemyndigheden vil tage hensyn til.

Folk fra Topkniga og dets boghandel Knigomir har svært ved at forstå myndighedernes reaktion. Forlaget er nemlig i besiddelse af to ekspertudtalelser, ifølge hvilke de berørte bøger ikke er pornografiske, men indgår i kategorien erotisk litteratur.

»Det mener både Moskvas Institut for Psykiatri og parlamentets rådgiver i sexologi, Sergej Agarkov. Hvis vi trods det bliver tiltalt, vil vi forsvare os i retten«, siger Larisa Rogosina, en talskvinde for Topkniga, som fortsætter med at sælge de omstridte værker. Ikke i Ivanovo, men i andre byer, hvor der indtil videre ikke har været protester a la Tjerkasjovs.

Ikke Pusjkins stil
Tjerkasjov er ikke kun forarget over digtene med sj, b og kh, han fordømmer også 'Russisk erotisk folklore'.

»Bogen beskriver alle former for sex, både anal-, gruppe-, sex med dyr og endda med døde legemer ... jeg har set teenagere blade i den og fnise over den«, siger forkæmperen fra Ivanovo.

Men Pusjkin er han parat til at rehabilitere. Han tror ikke på, at den elskede digter virkelig er forfatter til 'Digte for voksne', som Topkniga hævder. Det er ikke Pusjkins stil, siger Tjerkasjov.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce