Har De indkøbt rigelige mængder kaffe, kiks (oblater) og romkugler? Har De husket at hænge 'vil ikke forstyrres'-skiltet på hoveddøren? Har De vokslys og svovlstikker parat - for hyggens skyld? Har De tænkt over, at De bør hive telefonstikket ud, slukke mobilen, sende ungerne på græs - og huske at gøre korsets tegn klokken 19.59? Ikke det? Jamen, så er det nu, De skal i gang med forberedelserne, for det er jo i dag, det endelig sker. Vi hentyder naturligvis til den med længsel ventede temalørdag på DR 2, som i dag udelukkende handler om alle religions- og kunsthistorikeres skræk: 'Da Vinci Mysteriet'! Ikke mindre end tre en halv times gralsgåder, broderskabsbedrag og kættersk tale ruller over skærmen i aften. Er det herligt, eller er det herligt? Ja, vi spørger bare. Direkte efterkommere af Kristus Her i hulen har vi, som trofaste læsere vil vide, flere gange beskæftiget os med Dan Browns knaldperler, både 'Da Vinci Mysteriet' og 'Engle og Dæmoner'. Men selv om vi har gjort vort bedste for at sætte Browns veldrejede bestsellere i det rette litterære perspektiv, tøver vi ikke med ydmygt at indrømme, at det først er i aften, at den egentlige kortlægning af de sensationelle påstande i 'Da Vinci Mysteriet' finder sted på dansk grund. Det er journalist Ole Retsbo, der har tilrettelagt den detektiviske aften, og efter et privilegeret forhåndskig tør vi godt love, at det er stærke sager, der er i vente. Som det vil være mange bekendt, har Dan Brown baseret 'Da Vinci Mysteriet' på en række tidligere værker om tempelriddernes jagt på den hellige gral og på en kættersk teori om Jesus og Maria Magdalene: At de to faktisk fik børn sammen, og at der den dag i dag skal leve mennesker, der er direkte efterkommere af Kristus! Kirkens dybe hemmelighed Mere end 180.000 danskere har købt 'Da Vinci Mysteriet'. I aften vil de kunne møde en lang række af de personer, som har spillet en rolle i konstruktionen af de myter og magtspil, som Brown har kogt sammen til sin uimodståelige ret. Aftenen består af ikke mindre end otte korte og længere programmer, der tilsammen afdækker, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion i pærevællingen. Ikke mindst, hvad angår broderskabet 'Priory of Sion'. Brown hævder, at det er et faktisk eksisterende hemmeligt selskab, der vogter over en dyb hemmelighed, som kirken har undertrykt i århundreder, men har han ret? Ja, også det vil blive afsløret i aften, når BBC-værten Tony Robinson ubønhørligt gennemgår Da Vinci Mysteriets påstande. Skjulte budskaber? Ole Retsbo er selv taget til den gådefulde lille franske landsby, Rennes le Château, som spiller en nøglerolle i gralslegenden. Her ses på et tidspunkt også den britiske forfatter, Henry Lincoln, der giver den som gralsmystikkens svar på BBC's berømte vært, David Attenborough. Lincoln er manden bag bogen 'Holy Grail Holy Blood', som Brown står i stor gæld til. Snart står han ved en gravsten, hvis inskriptioner mystisk nok er blevet fjernet, snart fortolker han skjulte budskaber og symboler i dokumenter på Bibliothèque Nationale i Paris. Lincoln tager i et selvstændigt program til genmæle over for kritikken af teorierne i 'Da Vinci Mysteriet'. I et andet program gennemgår den danske kunstekspert Hannemarie Ragn Jensen Leonardo da Vincis malerier - er der virkelig skjulte budskaber i dem? Sedler til tørring Også et besøg i San Sulpice kirken i Paris, hvor en del af handlingen i Da Vinci Mysteriet udspiller sig, bliver det til. Det minder i øvrigt Deres Bibliopat om dengang, han i midten af firserne var i Peterskirken med sin ven Vietato Fumare for at besigtige Det Sixtinske Kapel. Det var en storslået dag. Det blev til et enkelt privilegeret møde med pave Johannes Paul II, der sås oppe på balkonen i det fjerne, men det vi husker allerbedst var eftermiddagen i Villa Borghese Parken. Den hvide sol hamrede ned, til sidst endte både Bibliopaten og Fumare i en svalende fontæne, hvor de hengav sig til læsningen af Henry Millers 'Sexus'. Alt gik godt lige indtil en gendarm, der ikke troede sine egne øjne, pronto kommanderede de to læsende op af vandet. Mens BP forsøgte at forklare ham, at besøget i fontænen havde været to nordboeres sidste udvej for at klare varmen, begyndte Vietato Fumare at tage den ene våde pengeseddel efter den anden op af sin lomme. Herefter lagde han uanfægtet af politimandens tilstedeværelse de vældigt mange sedler til tørring på græsset. Politimanden stirrede målløst på pengene, glemte fontæneforbrydelsen, og forstod, at han havde at gøre med noget andet og mere end en triviel lovovertrædelse, de to nordboere var åbenlyst galninge. »Sig til din ven, at han skal passe på sine penge, og forsvind så ud af parken«, var gendarmens sidste ord. Debat mellem historiker og tempelridderaficionado Ak ja, han kunne ikke vide, at Vietato Fumare og Bibliopaten senere ville vokse op til respektable familiefædre med sunde interesser. For mysterier ikke mindst, og det bringer os elegant tilbage til et af de spørgsmål, som aftenens temalørdag besvarer: Er antallet af ruder i Louvre-pyramiden virkelig Satans tal - 666? Svaret får De i aften, hvor De også kan glæde Dem til hård debat mellem historiker Dan Andersen og tempelridderaficionado Erling Haagensen. Og så bør vi vel ej fortie, at Bibliopaten som den ekspert, han er, til allersidst i programmet sætter alting på plads! Aflys alt andet og glæd Dem: Det er i aften, Da Vinci mysterierne bliver opklaret! Quiz 1: »Selv vi smaabitte Læsere fra forrige Aarhundrede behøver ikke meer historisk Kundskab end de, vi fik af Døgn-Bladene, for at vide, hvorvidt man enten med borgerlige Vaaben, latinske Disputatser, eller sprænglærde Volumina, kan udrette det Mindste selv imod Gaard-Nissernes i Aandens Verden«. Hvilken superindflydelsesrig dansk skribent mmm.? Quiz 2: »Denne bog er først og fremmest historien om en mand, der levede størstedelen af sit liv i Vesteuropa i anden halvdel af det 20. århundrede. Han levede i ulykkelige og forvirrede tider«. Begyndelsen på nyere fransk roman? I sidste uge efterlyste vi en gysernovelle om en journalist, der tilbringer en nat i vokskabinettet sammen med en fransk morder, samt en »Yngre nutidig musiker, hvis romantitel-inspirerede kunstnernavn skyldes hans slægtskab med et af amerikansk litteraturs største navn«.Hårrejsende noveller Kære Bibliopat, Quiz 1: Titlen på gysernovellen er 'Voksfiguren', og den findes i mindst tre samlinger: 'Gysets Mestre' fra Sesam, 'Gysere fra hele verden' (en af de herlige hedengangne Omnibusbøger) samt i Hitchcock-samlingen 'Forbudte chok-historier' fra 1953 (genudgivet i 1965 under titlen 'Flere chok'). Originaltitlen på denne samling var 'Stories they wouldn't let me do on tv'. 'Voksfiguren' er imidlertid langtfra den mest hårrejsende novelle i dette Hitchcock-udvalg. Ray Bradburys 'Oktoberlegen' er den mest (for at bruge et nutidigt udtryk) klamme historie, jeg har læst. I den nyligt afdøde Dave Allen's antologi 'Mine bedste gysere' fra 1974 kan man finde endnu en novelle af A.M. Burrage: 'Ingens Hus'. Det er også en historie om en mand, der skal tilbringe en nat i et rum. En grum historie, mere isnende uhyggelig end 'Voksfiguren'. Med venlig hilsen
Torben Carlsen, BrønshøjOverfladiske quizmestre Kære bibliopat, I en lille fin parentes antyder du, at quiz 2 er svær, men som yngre læser havde jeg ikke svært ved at finde frem til den musiker, du eftersøger. Svaret er nemlig Moby, hvis 'Hotel' jeg for nylig var så heldig at vinde i en quiz, hvor et af spørgsmålene lignede dit, men på pudsig vis var blevet forvansket, så jeg blev ganske forvirret, ja, nærmest fortvivlet. Spørgsmålet gik på, hvorfor Moby kalder sig Moby. En af svarmulighederne var, at Herman Melville, forfatteren til alle tiders great american novel 'Moby Dick', skulle være bedstefar til musikeren. Nu vidste jeg godt, at Moby bag musikfacaden går under det borgerlige navn Richard Melville Hall, og at han siden barndommen er blevet kaldt Moby, fordi han et sted i periferien af sit stamtræ kan lokalisere den gamle forfatter og toldinspektør Herman Melville. Men dygtigt belært om, at Melville udgav den vidunderlige og voluminøse hvalfangerroman i 1851, kunne jeg ikke få tingene til at hænge sammen. Der skulle være et par meget gamle fædre på spil i den familie, hvis der mellem Herman og Moby kun skulle være en generation. Herman er født i 1819, død i 1891, og Richard/Moby er født i 1965, så svarmuligheden måtte næsten være forkert. Men jeg satsede på, at quizmestrene havde været for overfladiske i deres research. Og ganske rigtigt: Mobys nye cd gik til mig, selv om jeg svarede forkert, og alligevel ramte plet. Melvilles klassiker er i øvrigt også skrevet på denne tilværelsens paradoksalitet og ambivalens, så på en måde gik tingene op i en højere enhed den dag. Mvh.Kasper Green Krejberg, Århus C Peppermint Patty Kære Bibliopatty, Jagten på quizsvar 1 startede hos Edgar Allan Poe, men stoppede brat, da der inde i bogen lå en stribe fra 'Radiserne', hvor Rikke Rask læser op fra sin stil om Poe. Og hvad hedder Rikke oprindeligt? Peppermint Patty! Venlig hilsen En læser fra Valby (B.W)