Da den amerikanske musiker Richard Melville Hall, bedre kendt som Moby, i 1999 brød igennem med albummet ’Play’, var han et forfriskende bekendtskab med sin vellykkede og lyttevenlige blanding af ambient, pop og electronica i et univers, hvor alle kunne være med.
LÆS OGSÅ Moby placerer sig mellem kitch og kunst
Men på ’Destroyed’, der er Mobys 12. studiealbum, er der langt mellem snapsene.
Fladt og upersonligt
Albummets 15 sange er skrevet og indspillet i lufthavne og på hotelværelser verden over som en kreativ måde for Moby at tøjle sin søvnløshed på.
Men ironisk nok er resultatet nærmest søvndyssende på et album, der ikke alene er alt for langt, men som også fremstår både fladt og upersonligt.
Reddet af gæstevokaler
En række forskellige gæstevokalister redder imidlertid ’Destroyed’ fra at synke helt hen, og numre som ’The Right Thing’ og ’Lie Down In Darkness’ er eksempler på, at Moby ikke har mistet gløden fuldstændig.
LÆS OGSÅ Maksimal mystifikation
Men væk er tilsyneladende hans næse for at skabe melodier.
Tilbage står man med en grå suppe af lufthavnsmuzak, der forgæves forsøger at virke dyb med banale refleksioner om isolation og ensomhed pakket ind i træge, tandløse beats og groteske mængder strygere i et afsindigt stemningsforladt forsøg på at skabe et ellers dybt og sjælfuldt album.
