Lyt til artiklen
Siden ’God Moving Over the Face of the Water’ fra 1993 har Moby delt vandene.
Veganer og allround-aktivist
Hans særlige variant af følelsesladet elektronisk popmusik har opnået enorm popularitet, samtidig med at mange electronica-entusiaster har afvist ham som klæbrig kitsch. Netop som folk troede, de vidste, hvor de havde ham, udgav han musik udsprunget af hans larmende punkrødder.
Som veganer, kristen og allround-aktivist har Moby aktivt og med økonomisk vægt bag ordene støttet mange idealistiske sager. Samtidig har han været mere end almindelig dygtig til at lave kommercielle alliancer, hvor hans musik er blevet hæftet på diverse produkter.
Dobbeltmoral? Eller er anklagerne bare en bekvem måde at få mast et stort talent ned i et par små sko? For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg hader Mobys punk, men føler mig ramt lige midt i sjælen af de mere drømmende sider af hans musik. Og kan det virkelig være kitsch, hvis det er i stand til at fremkalde stærke følelser?
