Ana Marie Cox er debutant, men en debutant, som alle kender. De kender hende dog ikke som Ana Marie Cox. De kender hende som Wonkette, den populære politiske blogger, der under overskriften 'Politics For Dirty Minds' dagligt på www.wonkette.com opdaterer hele verden om den sladder, der svirrer i Washingtons insider-kredse. Her kan man læse om, hvem der bar det grimmeste jakkesæt til 11. september-høringerne, eller hvor meget Bush svedte under en pressekonference. Og så kan man læse om sex, for det er en ting, der hører uløseligt sammen med politik, mener Wonkette. S/M-seancer Passende nok var det blogsfærens første sexskandale, der gjorde Wonkette berømt og berygtet. Den startede med, at en ung, kvindelig praktikant under navnet Washingtonienne begyndte at skrive en blog om sit flittige sexliv på Capitol Hill. Det strakte sig fra hurtige knald i frokostpausen til lange S/M-seancer i sene nattetimer, og så talte det mindst seks personer - fra den unge mand, der i sin tid ansatte hende og nu var hendes kæreste, til den højtrangerende, gifte personalechef, som var ansat af Bush i Det Hvide Hus, og som efter sigende betalte Washingtonienne 400 dollar for hendes ydelser. Nervøse politikere Bloggen var egentlig ment som en informativ hjemmeside for praktikantens veninder udenbys, men den blev snart hele byens samtaleemne: Hvem var denne promiskuøse praktikant, og ikke mindst: Hvem var de mænd, hun gik i seng med? Washingtonienne nævnte ikke sine elskere ved navn, men brugte kun deres initialer i bloggen - hvilket kun gjorde gættelegen endnu sjovere og bloggen endnu mere populær. Snart klikkede fans ind fra hele landet for at følge med i sex-dagbogen, mens politikere begyndte at pille nervøst ved slipseknuden. Det kunne kun være et spørgsmål om tid, før gåden blev løst, og navne ville sive ud. Berømthedens bølge Det er her, Wonkette springer ind på scenen. I januar 2004 satte hun en link til Washingtonienne på sin politiske sladre-blog og afslørede, hvem der stod bag pseudonymet. Det gjorde Jessica Cutler, der var en ung, uanselig praktikant hos senator Michael DeWine - indtil det blev afsløret, at hun ikke havde brugt sin læretid på at svare telefoner og sortere post, men på at nedlægge hans medarbejdere. Cutler blev fyret for »uacceptabel brug af Senatets ressourcer«, og dagen efter kunne alle læse om sexskandalen, der i medierne gik under navnet 'New-insky'. Og i modsætning til sin forgænger, Monica, forstod Jessica at ride på berømthedens bølge, og snart havde hun en sekscifret kontrakt (i dollar) i stald hos forlaget Hyperion for sine erindringer og kunne folde sig ud på midtersiderne af Playboy (lige op til valget og med en nøgen brystvorte strittende mod Capitol Hill). Celeber mudderpøl På mere lødig facon blev Wonkette lige så berømt som Cutler. Hun kunne snart ses på hjemmesider og i pressen med sit røde hår og sin søde trutmund ved politiske konventioner og power parties i D.C., ligesom hun under navnet Ana Marie Cox begyndte at skrive opinionsartikler i New York Times og holde foredrag på landets journalistskoler. Selvfølgelig fik hun også en pæn kontrakt med et pænt forlag (Riverhead), og det er der nu kommet en roman ud af. Den hedder 'Dog Days', og selv om der ikke er tale om erindringer her, er der dog meget i romanen, som læseren vil kunne nikke genkendende til. Anklage: hjernevask 'Dog Days' fortæller historien om den 28-årige Melanie Thorton fra Midtvesten (Cox er fra Nebraska), der rejser til Washington med store planer og politiske idealer, der dog hurtigt smuldrer i realiteternes verden. Washington viser sig at være én stor mudderpøl af grådige magtmennesker, lumske lobbyister og opportunister, der bruger alt, hvad de har - penge, sex, bagvaskelser - for at komme frem på den politiske scene. Melanie synker også, og snart befinder hun sig midt i en sexskandale, som hun selv har sat i stand uden dog aktivt at deltage i den. Da hendes arbejdsgiver, valgets demokratiske kandidat, bliver udsat for en smædekampagne - han anklages for at ville 'hjernevaske' folket til 'at omfordele goderne' - opfinder Melanie en fiktiv blog, der skal aflede pressens opmærksomhed. Og aflede gør den, for snart følger hele byen med i Melanies fiktive sexdagbog, 'Capitolette', om en ung praktikants lystige eskapader med politikere. Appel til unge Det er klart, at udgivelsen af 'Dog Days' nu har sat rygter i gang om, at virkelighedens sex-blog, Washingtonienne, faktisk var fiktiv, opfundet af Ana Marie Cox, der som Wonkette tilrettelagde 'afsløringen' af Jessica Cutler som kulisse for sin egen dramatiske indtræden på den politiske arena. Cox benægter, men understreger i et interview, at Washington er fuld af den slags skandaler og intriger, og at de er en naturlig del af det politiske liv - og det, der overhovedet gør politik til en interessant beskæftigelse: »Jeg har altid været frustreret over, at ingen kan se, hvor sexet et liv i politik er - ikke nødvendigvis fyldt med sex, men sexet på den der ondskabsfulde, beskidte, bitchy måde«. »Hvorfor kan vi godt se underholdningsværdien i korruption og bedrag, når det udspiller sig i 'Desperate Housewives' - men nægter at se det absurde og underholdende i det, når det sker inden for den politiske verden? Korruption og skandaler bør ikke gøre os lede ved politik, tværtimod skulle det gøre os mere interesseret i politik«. Og det er ikke helt usandsynligt, at Cox med sit sexede udseende, sine sexede replikker og sexede livshistorie kan få flere unge til at interessere sig for politik. Og måske skrive en blog om det.