Forlaget W.W. Norton har længe set frem til påsken. Da udgiver det amerikanske forlag nemlig 'A Death in Belmont', skrevet af Sebastian Junger, hvis forrige bog, 'A Perfect Storm', blev en verdensomspændende bestseller, der indbragte både forfatter og forlag millioner af dollar. Men nu - en lille uge før bogens udgivelse - er der optræk til storm. Junger er blevet kaldt en svindler og hans nye bog det pure opspind, så nu er forlaget bange for, at kritikken vil slå den ellers sikre bestseller ud af kurs. The Boston Strangler Det er Leah Goldberg Scheuerman, der er kommet med beskyldningerne. Hun er oprevet over, at Junger har gravet en gammel forbrydelse frem for, som hun siger til Boston Globe, at lave millioner på hendes mors tragedie: I marts 1963 blev Bessie Goldberg stranguleret og voldtaget i sit hjem på en stille gade i Belmont, Massachusetts, hvor både Junger og Scheuerman voksede op. En sort arbejder, Roy Smith, blev sigtet og dømt for forbrydelsen, der sendte ham i fængsel for livstid. Det er den dom, som 'A Death in Belmont' sætter spørgsmålstegn ved. For Junger er ikke overbevist om, at Smith faktisk begik mordet på Bessie Goldberg, og det er en tvivl, der har fulgt ham hele livet, fortæller han i forordet. Roy Smith arbejdede før sin fængsling nemlig for Jungers forældre, hvor han gik til hånde på familiens gård - ligesom en anden mand, Albert DeSalvo. Han blev senere kendt under navnet The Boston Strangler og dømt for at have voldtaget og kvalt 13 kvinder i området. Og måske også Bessie Goldberg, foreslår Junger nu. Fingeraftryk på spejlet 'A Death in Belmont' undersøger, hvad Junger anser for den uretfærdige behandling af Smith, der blev forhørt i over 27 timer af politiet uden tilstedeværelse af en advokat og dømt på indicier - dagen efter mordet på J.F. Kennedy - af en jury bestående udelukkende af hvide mænd og kvinder. Derefter sammenligner han og finder iøjnefaldende ligheder mellem mordet på Bessie Goldberg og andre af The Boston Stranglers forbrydelser og påviser, at DeSalvo omkring mordtidspunktet var ude af Jungerfamiliens synsfelt. Med de to historier - Smiths og DeSalvos - sår Junger tvivl om, hvorvidt man med fængslingen af Smith i 1963 fik fat i Bessie Goldbergs virkelige morder. Men Leah Goldberg Scheuerman tror ikke på Jungers historier. I New York Times fastholder hun derimod, at hans rekonstruktion af begivenhedernes gang og almindelige vilde fantasi ikke kan tilbagevise de kendsgerninger, der førte til Smiths domfældelse - at vidner så ham omkring morens hus i timerne op til og lige efter mordet, ligesom man fandt hans fingeraftryk på morens spejl og senere fangede ham med præcis det beløb på lommen, som der var blevet stjålet fra huset: 15 dollar. Derudover påpeger hun en række faktuelle fejl i Jungers bog, blandt andet at hun skulle have været til stede i retssalen, da Smiths kendelse blev læst op (det var hun ikke - hun var hjemme og se tv-dækningen af Kennedymordet). Læserne bestemmer Det er ikke første gang, Junger bliver beskyldt for fiksfakserier med fakta. Efter at kritikernes umiddelbare begejstring over 'A Perfect Storm' havde lagt sig, påviste en artikel i New York Observer, hvordan den såkaldt virkelige historie om en kutters kuldsejling i en vild storm ud for kysten i Nova Scotia var baseret på en række forkerte oplysninger om vejrforhold, personer og den sunkne kutter. Dengang rettede Junger straks fejlene i bestsellerens paperbackudgave. Men i modsætning til de fejl, der blev fundet - og rettet - i 'A Perfect Storm', er det ikke helt så nemt at afgøre, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta i historien om mordet på Bessie Goldberg, og det er Junger den første til at indrømme. Som han påpeger i Boston Globe, er der kun tre personer, der ville have autoritet til det, og de er alle døde (Smith døde af kræft, tre dage efter at han i 1976 var blevet løsladt for god opførsel, mens DeSalvo blev myrdet i fængslet i 1973). Tvivl I stedet for at komme med håndfaste svar og endegyldige slutninger på historien har det derfor været Jungers mening med bogen at gengive historiens »flertydighed«, forklarer han videre, og 'A Death in Belmont' er derfor ikke at læse som en 'whodunnit'-krimi, men snarere som »en meditation over tvivl«, der »lader det være op til læserne at drage deres egen konklusion«. Og det er ikke kun udkommet af Goldbergmordets historie, som læserne kommer til at bestemme. Det vil også være op til dem, om tvivlen skal komme Junger til gode - og gøre ham til en forfatter af endnu en bestseller i millionklassen.