Umiddelbart virker det, som om den amerikanske journalist og forfatter Sebastian Junger har et ualmindeligt misundelsesværdigt liv. Han rejser verden tynd som fritsvævende skribent for Vanity Fair, bor på et stort loft med sin kæreste, har skrevet et par bestsellere, er blevet filmatiseret og ejer sammen med et par andre baren The Half King i udkanten af Chelsea. Den 48-årige forfatter virker da også uhyre tilfreds med tilværelsen, som han sidder i åbentstående skjorte og skægstubbe en regnfuld formiddag i sin bar med en kop kaffe. »I feel great!«, siger han med et glad smil og læner sig afslappet tilbage. Ingen historie er værd at dø for Så hvad i al verden fik Junger til at sætte livet på spil i Afghanistans bjerge, hvor han i 2007 og 2008 tilbragte flere måneder i en af de allerfarligste dele af landet? Er selv den bedste og allervigtigste historie virkelig værd at dø for? »Nej, ingen historie er værd at dø for. Det er der ingen journalister, som jeg kender, der vil mene. Der er ingen, som vil kaste sig på en håndgranat for historiens skyld. Men spørgsmålet er også i virkeligheden et andet: Er en historie værd at løbe en vis kalkuleret risiko for? Og det mener jeg bestemt«. »Journalistik er en af de faktorer, som sikrer vores frihed, som forhindrer de værste overgreb og kaster lys ind over områder og steder, der ellers ville være helt uden for offentlighedens bevidsthed. Og det kræver til tider en villighed til at tage chancer«, siger Junger. Men er der ikke en overgrænse for, hvor farlig en historie kan være, for at det giver mening? »Helt sikkert. Hvis der var 50 procent risiko for at dø, ville jeg ikke gøre det. Men hvis der er en procent eller deromkring, og historien betyder meget for mig, sådan som denne gjorde, synes jeg, det er acceptabelt. Man skal jo se risikoen ikke i forhold til en historie, men i forhold til ens samlede journalistiske arbejde i løbet af livet«, siger han. Set med de øjne passer pengene nogenlunde, når det gælder Jungers reportagerejser til Afghanistan. Ikke bare har de resulteret i bestselleren ’War’, der netop er udkommet på dansk med titlen ’Krig’, i samarbejde med fotografen Tim Hetherington er Junger også manden bag den prisbelønnede dokumentarfilm ’Restrepo’ om krigen i Afghanistan.
LÆS ANMELDELSE AF 'KRIG' Stjernejournalist skildrer krigens broderskab
Lidt som et ægteskab
Junger opholdt sig det meste af tiden i Korengal-dalen, den allerfarligste del af Afghanistan, sammen med de 150 soldater, der ifølge hans bog deltog i omkring 20 procent af samtlige kampe i landet i perioden.
Ud af de 150 amerikanske soldater døde der 7, omkring 4,5 procent, »og jeg var der knap en tredjedel af tiden, så statistisk var min risiko vel lidt over 1 procent. Det synes jeg er acceptabelt«, siger han.
