Her er pigen Maria på ca. 18 år. Hun har lige mistet sin papfar, Tore, som hun var tæt forbundet med. Og her er Martha Flyvholm Tode på ca. 23 år. Hun er lige debuteret med en kort roman om Maria med den underfundige titel ’På Bornholm må man græde overalt’. Det må man nemli’!
Der sker meget lidt i bogen, som består af korte nedslag i tiden før og efter Tores død. Maria spiser fiskefrikadeller fra Torvehallerne med sin gymnasieven Sylle. Hun sms’er med sin engelske kæreste, Elliot. Og hun besvarer ikke de talrige meddelelser, hun får fra sin (emsige) veninde Amalie, der er i Nepal. Maria bearbejder det, som er sket, på sin egen måde. Og det er måske den korte romans egentlige budskab, at vi også skal tie stille en gang imellem. Ordene ’det er o.k.’ står og dirrer imellem de små situationer, og knuden inden i pigen opløses på den allersmukkeste måde i det sidste lille kapitel.
