Ideen er egentlig så oplagt, at det er sært, ingen fik den før tegneren Erik Petri: at lade bladtegnerne selv om at fortælle historien om deres forgængere og kolleger – og gøre det netop i den forening af håndgjort tekst og billede, som deres specielle fag kun deler med tegneserierne og plakaterne, som mange af bladtegnerne netop også dyrker.

Og nu er det gjort: 66 afdøde og nulevende bladtegneres streg og liv er afbildet eller hyldet af næsten lige så mange sprællevende kolleger. Ja, ’næsten’, for nogle af de levende har tegnet og fortalt om mere end én kollega – og i et par tilfælde er samme afdøde tegner til gengæld skildret af to nulevende kolleger.