En ’isthriller’ kaldes denne 39-årige norske forfatters tredje roman, men den første på dansk, og der er vel grænser for, hvor tit der bliver brug for denne ny genrebetegnelse. Som jo udspringer af form og lokalitet: Romanen er bygget op som spændingsroman med brudt kronologi og sent oplyste ’tidslommer’ i et handlingsforløb, og størstedelen foregår på eller snarere i ’Vestisen’, det udstrakte bælte af drivis vest for den norske ø Jan Mayen, men øst for Grønland og nord for Island.
Derude lever sælerne. Når de dør, sker det åbenbart ofte ved menneskers hjælp og undertiden med hensynsløse metoder. Hvor tit? Det fortæller romanen faktisk ikke, men den får effektivt læseren til at ønske, at det må blive sjældnere: »Erik skyder ikke for at dræbe. Han skyder for at forhindre sælungerne i at flygte. Unger der er ved at hoppe ud over iskanten ... Unger der allerede er halvvejs ude i vandet. Skud går tværs igennem en sælkrop og rammer lige ind i det dyr, der ligger bagved ... ’To med et slag’ hører hun nede fra agterenden«.
