Far er på rejse i udlandet. Mor ligger alene i sengen, da hun bliver vækket af det ældste barn. Pigen siger, der er nogen inde i huset. Nej, der kommer ikke nogen. Punktum. Moren får barnet i seng igen. Hun lover at tjekke huset. Da hun næsten er færdig, ser hun det. En skydedør ud til køkkenet er lukket.
De lukker aldrig den dør.
Sådan åbner Yrsa Sigurdardottirs islandske krimi ’DNA’, og efter at have læst de første sider sidder man som læser med to spørgsmål: Hvordan kan det her ende godt? Og hvordan kan en forfatter, der i flere år skrev børnebøger, havne i fortællinger, der kan ødelægge folks nattesøvn?
Hvordan historien i 'DNA' fortsætter, må man selv læse sig til, og det må være nok at fortælle, at romanen har fået prisen som den bedste krimi, der udkom herhjemme sidste år. Når det gælder forfatterens vej til krimierne, er svaret ret enkelt. Hun har altid været en stor krimielsker, og hun læser dem stadig. De islandske nøjes hun dog med at købe.
