0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Ny bog er et feministisk manifest med 1.500 års forsinkelse

’Mariaevangeliet’ er et velgørende spark i skridtet på den patriarkalske dominans, som har præget kirkens historie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skou-Hansen/Buccarella/SMK
Foto: Skou-Hansen/Buccarella/SMK

I Mariaevangeliet skildres Maria Magdalena som Jesus’ mest fortrolige discipel og elskede og som mere indsigtsfuld end disciplen Peter, der konkurrerer med hende om den rette forståelse af Frelseren.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I de første århundreder efter vores tidsregning florerede der mange forskellige beretninger om Jesus. Men ved en række kirkemøder blev feltet efterhånden indsnævret, sådan at man efter omkring 400 år endte med den samling, der udgør den bibelske kanon.

Argumenterne for at have en kanon, der oprindelig betyder rettesnor, kender vi udmærket efter tyve år med adskillige af dem herhjemme. En kanon kan i sig selv skabe en diskussion om identitet, og så kan den være et brugbart redskab, når man skal lære sig selv at kende. Men samtidig med at en kanon fokuserer vores blik, lukker den også noget ude.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce