Den ungarskschweiziske forfatter Agota Kristof (1935-2011) kendte selv til det eksilliv, hun tematiserer i sine bøger.

Efter Sovjets annektering af Ungarn i 1945 blev hendes far interneret som fjende af ’folkedemokratiet’, familien blev splittet op og hun selv anbragt på børnehjem i byen Szombathely nær den østrigske grænse. Som 17-årig gymnasiast fik hun et barn med sin historielærer, og ved opstanden i 1956 flygtede de tre via Østrig til Schweiz. Hun fik arbejde på en urfabrik i Neuchâtel og begyndte gradvis at skrive på fransk.