Kim Blæsbjergs samtidsroman ’Desertørerne’ minder mig om et replikskifte mellem to af mellemkrigstidens store amerikanere: »De meget rige er anderledes end du og jeg«, sagde Scott Fitzgerald. »Ja«, svarede Hemingway plat, »de har flere penge«.
Men kenderen Fitzgerald mente naturligvis, at penge siver ind i mentaliteten og giver de hyperrige et helt andet syn på verden og deres medmennesker. Det er også Blæsbjergs arbejdshypotese.





