Uden for en snæver kreds af fans, gamle venner og bekendte fremkalder navnet Erik Liljenberg absolut ingen reaktion. I bestemte miljøer kan der være nogen, der siger »var det ikke ham, der lavede omslaget til Dan Turèlls ’Sekvens af Manjana’, den endeløse sang flimrende gennem hudens pupiller?«. Men ellers er han så godt som fraværende i den brede bevidsthed.

Da han døde i 2014, skete det uden de store nekrologer. For de sidste mange år af sin tilværelse holdt han sig i provinsen og for sig selv. Levede fra hånden til munden, solgte kun ganske lidt og til lave priser. Kunne faktisk dårligt nok forære sine billeder væk endsige bytte dem for fundamentale livsfornødenheder som mad og drikkevarer.