Det moderne menneske er hele tiden på jagt efter opskriften på det gode liv. Det ved enhver forlægger. Det seneste år har dansk hygge været hot i den britiske bogverden. Men måske tager bølgen af i løbet af det kommende efterår. De tykke tæpper, stearinlysene og det varme tekrus ved siden af lænestolen med favoritromanen får i hvert fald konkurrence.
Den nye trend kan blive bøger om alt fra japansk ikigai til svensk mådehold til godt, gammeldags norsk friluftsliv.






