En forfatterboykot og en højreradikal demonstration i gaderne blev dyr for arrangørerne af årets store, svenske bogmesse. Sidste år trak messen godt 96.000 besøgende. I år faldt besøgstallet til 77.000.
Maria Källson, som er adm. direktør for Bokmässan, er skuffet over det store fald, men hun siger til branchebladet Svensk Bokhandel, at nedgangen er forståelig, eftersom pressen varmede op til Bok & Bibliotek med krigslignende overskrifter.






