Da jeg lå hos tandlægen forledem, stirrede jeg fascineret på metalskiltet midt i lampen. Der stod ’Delight’. Jeg så straks ordet ’heldigt’ stå og lyse inde i ordet ’delight’, for de to ord er gjort af de samme bogstaver (og er begge mærkelige at hæfte på den følelse, man har, når man ligger i en tandlægestol).
Mit blik for ordet i ordet skyldtes Unica Zürn og de anagramdigte, som jeg lige havde læst i hendes selvbiografiske beretning ’Manden i jasminen’. Anagrammer er forskellige ord eller sætninger formet af de samme bogstaver, og en af Unica Zürns specialiteter var at få øje på en hel stribe anagrammer i en formulering og så sætte dem sammen til et digt. I Olga Ravns danske gendigtning kan en anagrammatisk Zürn-stofe lyde sådan her: »ÅNDEN I FLASKEN: Fanden i skålen/ nålen i skeden af/ aske. Find nålen,/ find askenålen«.
