Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

’Blækhat’ foregår et utal af steder – og ender i Berlin, hvor forfatteren selv bor.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har ikke en chance for at læse Sissel-Jo Gazans bog. Læs den!

Sissel-Jo Gazan har skrevet et forrygende kvindeportræt, som er spændings- og udviklingsroman i ét.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har ikke en chance’, står der på muren: ’Tag den!’.

Alle kender forhåbentlig følelsen, ellers har de ikke været unge. Men så er der dem, der er ekstra oprørske, og som lever sådan et slogan længere ud. Måske er det dem, der skriver det på muren.

Eller dem, der bz’er hele huset. Det kan også være, at de er blandt dem, der har det oprørske drive, men, ak og ve, ender på den forkerte side. Af loven. Af det politiske. Af livet.

Gazan skriver et kernesundt grund- og normaldansk, for ikke at sige aarhusiansk, med højt tempo i teksten og frække formuleringer

Alt dette har Sissel-Jo Gazan skrevet en ekstremt god roman om. Med et ekstremt godt motto af Martin Luther King Jr.:

»So the question is not whether we will be extremists, but what kind of extremists we will be. Will we be extremists for hate or for love?«.

Blækhat er en spiselig svamp, men det er også navnet på »en berømt street art-kunstner, hvis identitet og nationalitet er ukendt. Han menes dog at være født i 1974, formentlig i London eller New York. Blækhat opererer under flere navne på flere sprog, men hans mange aliasser betyder alle ’blækhat’ på det pågældende sprog«.

Vi citerer her fra et Wikipedia-opslag, som er gengivet i romanen. Det er skrevet af antropolog og Blækhat-ekspert Rosa Louise Hauge, som er romanens hovedperson og jegfortæller.

Kort fortalt er ’Blækhat’, romanen altså, historien om Rosas coming of age. Den begynder i sommeren 1983, da hun sammen med sin bedste veninde, Sevim, lige har afsluttet 6. klasse på Samsøgades Skole i Aarhus. Den slutter ...

... ahr, jeg må hellere lade være med at fortælle, hvordan den slutter, for ’Blækhat’ er også en spændingsroman, der lægger ud med, at en kvinde i april 2010 vakler ind på en lægepraksis i Aarhus med voldsomme mavesmerter, diarré, opkast, rygsmerter og blod i urinen. Hun er forgiftet af et stof, der findes i svampen gift-slørhat, og hun dør kort efter. Hvorfor?

Rosas mor hedder Helle, hun er biolog med speciale i svampe, det hedder mykolog. Hun er også venstrefløjsaktivist, bor i 1980’erne i kollektiv og aner ikke (siger hun), hvem der er Rosas far. Tre muligheder står i Rosas poesibog, en af dem er Rudi Dutschke.

Men hvem er Rosas far? Og hvem er Blækhat?

Ja, og hvem dræbte den kvinde, der døde af en dosis gift-slørhat så sent som i 2010? Det er de tre gåder, som skal opklares i løbet af romanens 544 sider.

Alt imens vi arbejder med grundgåden: Hvem er Rosa, hvis navnesøster med efternavnet Luxemburg hun nok har en del tilfælles med.

30 års Rosa-historie, 30 års danmarkshistorie, 30 års kunst- og verdenshistorie, så blækhatten passer. Stærke hovedpersoner omkring Rosa: hendes allerede nævnte mor, men også hendes mormor, der er mere mystisk, end man lige skulle tro.

Hendes ’far’ fra kollektivet, Krudt, som er fagligt forbillede som forsker i street art, en stor far – og en meget, meget lille far. Men først og fremmest er der Tom, bilmekanikeren fra Aarhus, som er hovedperson i bz-bevægelsen, street artist, barnemorder mod sin vilje og nok romanens store helt.

I hvert fald er han teenagepigen Rosas store helt og forelskelse, efter først at have været hendes hadeobjekt nummer 1. Han er små 10 år ældre end hende, så det går jo slet ikke, men vi får mere at vide.

Vi kommer forbi London, Nordkorea, Chile, New York og Berlin på en meget globaliseret og stimulerende aarhusiansk måde, hvor Marselisborg, Risskov og Hadsten er nok så vigtige destinationer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sissel-Jo Gazan skriver et kernesundt grund- og normaldansk, for ikke at sige aarhusiansk, med højt tempo i teksten og frække formuleringer, som er tidstypiske, ’skråt op’, på så tilstrækkeligt tidløs en måde, ’fuck’, at der godt kunne gå hen og blive en ’Tugt og utugt i mellemtiden’ stående her.

Lad os nu se, og Sissel-Jo Gazan er slet ikke modernistisk eksperimenterende, men hun har et greb om Aarhus og en vild ambition, som mere end én gang har sendt mig tilbage til Svend Åge Madsens klassiker fra 1976, som sådan cirka er Rosas og Blækhats fødeår.

Tugt og utugtligger tæt på hinanden, når man bøjer buen, og det samme gør venstre og højre. Mens vi leder efter Rosas far og familiens fortid, bliver det stadig tydeligere, at vi må lede både til højre og venstre og blandt såvel extremists for hate som extremistfor love.

Det gør vi så til slut i Berlin, mens vi bliver blå i hovedet af at boge den i en ’Blækhat’, der vokser lige lovlig skimlende, så man indimellem ikke kan se skoven for bare bipersoner, sidehistorier og sjove svampe.

Du har ikke en chance for at læse denne bog. Læs den!

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden