Der er meget had og vrede derude i det offentlige rum. Man behøver såmænd ikke bevæge sig ud i den rasende trafik, men kan frit lade sig oversvømme af kloakvand og grøn galdegylp fra FB og fra avisernes kommentarspor.
Ikke fordi hjemmet nødvendigvis er det trygge sted, hvis man lukker for nettet. Der kan også være rigtig grimt i krigen mellem mor og far, og grimmere bliver det, når kampene henlægges til retssystemet, for ikke at tale om når de føres i medierne.





