Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Medstifter af forlaget Tiderne Skifter, Claus Clausen har indgået forlig med Gyldendal.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årets Bogforum varslede, hvad vi måske vidste: Tiderne Skifter er i realiteten allerede væk

'Efter bogen' handler i denne uge om forlaget Tiderne Skifter, hvis forlægger indgik forlig med Gyldendal, to dage efter årets Bogforum.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det varede lidt, før det gik op for mig, at noget havde forandret sig på årets Bogforum.

Jeg kiggede op. Jo, skiltene fortalte, at jeg stod foran Gyldendals stand. Den var bare sært lille og lå kun få skridt fra ... Gyldendals hovedstand med skranke, gulvtæppe, kasseapparat, to scener og ansatte i corporate antræk.

På hylderne i den lille stand var bøgerne ikke nyheder, men tilbud. Jeg mener, et af dem lød på en håndfuld bøger for 200 kr. Det lignede mest en boghandel, der ville af med restlageret. Lige der gik det op for mig, at standen måtte være den, hvor Tiderne Skifter holdt til, før forlaget blev overtaget af Gyldendal.

To dage efter bogmessen er der igen nyt om forlaget, som Claus Clausen var medstifter af i 1973.

Gyldendal og forlæggeren har indgået forlig. Efter fem måneders tovtrækkeri har de aftalt, at Claus Clausen betaler den nye ejer et beløb, som svarer til, hvad Gyldendal har efterbetalt til forfatterne på Tiderne Skifter.

Kan man lave fejl eller sjusk, der løber op i den slags beløb?

Med forliget slipper bogverdenen for en retssag, hvor parterne og især deres advokater i detaljer skal gennemgå bilag og forske i motiverne til, hvorfor nogle udenlandske forfattere aldrig fik at vide, at deres bøger var udkommet i nye udgaver, eksempelvis i bogklub.

Det er nok det, der diplomatisk henvises til med formuleringen ’uberettiget udnyttelse af rettigheder’, som Claus Clausen citeres for i den pressemeddelelse, som parterne udsendte i tirsdags.

Vi får aldrig det præcise beløb, som Claus Clausen betaler tilbage. Da sagen kom frem, sagde han, at det højst kunne være 100.000 kr. om året. Undervejs ændrede han det til, at hans oprindelige skøn havde været nogenlunde korrekt.

Det tyder ikke på, at beløbet er gået ned, selv om Gyldendal i sit krav på nogle områder havde taget munden for fuld. Der var faktisk rettighedshavere, som takkede nej til en efterbetaling fra Gyldendal, fordi de havde fået den betaling, de havde krav på ifølge en mundtlig aftale. Rodet på forlaget betød, at aftalen aldrig var indført i kontrakten.

Men tilbagebetalingerne har været mange. Erstatningsbeløbet bliver ikke offentliggjort, men et sted mellem 1,5 og 2 mio. kr. lyder sandsynligt, når man tager Claus Clausens indledende skøn i betragtning.

Ridser i lakken

Kan man lave fejl eller sjusk, der løber op i den slags beløb? Jakob Vedelsby var en af de forfattere, der nåede at udgive en enkelt bog på Tiderne Skifter, mens han stadig var formand for Dansk Forfatterforening.

»Det kan ikke undgå at påvirke det eftermæle, som Claus Clausen får«, sagde Jakob Vedelsby for nylig her i avisen. Da sagen om Tiderne Skifter kom frem i juni, sagde Morten Visby, som er ny formand for Dansk Forfatterforening:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan ikke bare kaldes rod i butikken. Forfatterens honorar for overdragelse af rettighederne til et forlag er jo det helt essentielle i enhver kontrakt«, sagde han.

Visby henviser til den tillid, som er helt fundamental, når en forfatter udgiver en bog. Ja, et sted i forlagskontrakter står der i en eller anden variant, at forfatteren altid kan få lov til at gennemgå, hvor meget en bog er solgt, men ingen gør det, ligesom de færreste sætter spørgsmålstegn ved den opgørelse, de får fra deres forlag. Man ser en udgivelse som et fælles projekt, og hvis éns samarbejdspartner kan finde på at snyde med noget så fundamentalt som salget, er man det forkerte sted.

Når man spørger ind til det, fniser de fleste forfattere lidt genert og siger, at de aldrig tjekker opgørelserne. De ser på, hvad der kommer ind på bankkontoen.

Det har de også gjort de seneste måneder. Nogle har fået en gedigen overraskelse og sidder med en mærkelig følelse. Respekten for Claus Clausen litterære jugement har været tårnhøj. Tiderne Skifter har været et forlag med en forfatterliste, mange forlag har misundt ham. Richard Ford, Pia Juul, Julian Barnes, César Aira, Ane Riel, Ali Smith, W.G. Sebald, Sidsel Falsig Pedersen, Jonathan Safran Foer, Thomas Pynchon ... fortsæt selv.

Tiderne Skifter fortsætter nu som et imprint under Gyldendal på linje med andre opkøbte forlag, og det vil ifølge Gyldendal afhænge af forfatternes ønsker, om nye værker skal præsenteres under Tiderne Skifter-navnet eller som en Gyldendal-udgivelse.

Det gælder sikkert mange af forfatterne, men kan man forestille sig, at der fra Klareboderne kommer en titel, hvor Gyldendal deler titelbladet med Jørn Jønke Nielsen? Formentlig ikke, men hvad med de øvrige?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra kontor til koncern

Vil Pia Juul synes, det giver mening at udgive som en forfatter på Tiderne Skifter, når manden, der var forlaget, er væk, og hun stadig prøver at komme overens med, at der pludselig kom en pose penge for ældre udgivelser, som hun burde have fået for flere år siden? Og kan hun og de øvrige danske forfattere finde sig til rette i den store Gyldendal-maskine, når de er vant til et forlag, der i virkeligheden bestod af Claus Clausens store kontor i Læderstræde?

For de udenlandske forfattere er det nok nemmere. Ofte vil det formentlig være deres agent, der afgør, hvor de udkommer næste gang. De skal vælge mellem at udkomme på et forlag, som sluttede midt i en rådden sag, og hvor stifteren og de ansatte er væk. Eller de kan vælge at udkomme på landets største forlag. Det ligner en ekspeditionssag. Nogle vælger måske at gå til et helt tredje forlag.

På den måde blev den forsvundne forlagsstand på Bogforum måske et varsel. At Tiderne Skifter i realiteten allerede er væk. Og det vil ikke være svært at finde stemmer i bogmiljøet, der mener, at det hele tiden har været den langsigtede plan.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden