Man kan stadig se gadedrengen fra Nordvest i hans blik. Det årvågne, trodsige glimt i øjet som hos en dreng, der lige har fortalt en fræk vittighed – men samtidig er der en sødme i blikket. I Ingolf Gabolds person mødes det dannede, forfinede og følsomme med en ustyrlig trang til at ytre sig – DR’s forhenværende dramachef er måske nok gået på pension, men med Kristoffer Zøllners biografi træder han igen ind i rampelyset, og hvis nogen tror, Gabold er færdig med at komme til orde, kan de tro om igen.
Bogen starter der, hvor de fleste givetvis også begynder deres tankestrøm, når de hører navnet Ingolf Gabold: ved hans kontroversielle udtalelser i forbindelse med DR’s dramaserie ’1864’. Hans udsagn faldt i forbindelse med det, Zøllner med flair for det dramatiske kalder »et skæbnesvangert interview, der sætter mediebranchen på den anden ende« i februar 2016, altså fire år efter, at Gabold officielt takkede af som dramachef.
Her kaldte han ’1864’ for et slag mod Dansk Folkeparti og understregede: »Det var et stykke politisk dramatik. Det tager jeg det fulde ansvar for«.
Gabold: '1864' var et slag mod DFDet skulle han ifølge stort set alle omkring ham ikke have gjort. Både fordi få kunne genkende hans syn på serien som et politisk statement – men også fordi det på daværende tidspunkt var fire år siden, han var stoppet som dramachef og derfor ikke længere stod som afsender på DR’s produktioner. Alligevel kunne han ikke dy sig.
Sagen er typisk for Gabold, der gerne vil tage styringen og »skrive sit eget manuskript«, som Zøllner skriver. Det er et godt billede, som fungerer som rød tråd gennem bogen, der efter det indledende kapitels nutidige drama springer tilbage til fortællingen om den lille dreng, der vokser op i ydmyge kår i Københavns Nordvestkvarter hos sin mor og mormor. Hans far var tysker, og da krigen kom, blev det enden for forholdet mellem hans mor og faderen, der forblev en fremmed for den lille Ingolf.
Fra orkestergraven op igennem DR
Zøllner er en god tovholder for alle de stemmer, der blander sig i koret, som fortæller historien om den søgende unge mand, der blev musiker og komponist og siden orkestrerede en række store ændringer i DR – først i et 15-måneders hæsblæsende stressridt som udskældt programdirektør (han insisterede på at rykke TV-avisen, som dengang blev sendt 19.30, til klokken 21), og senere som respekteret DR-dramachef bag bølgen af successerier, der bl.a. tæller ’Nikolaj & Julie’, ’Krøniken’ og ’Forbrydelsen’.
Det er en fascinerende fortælling om en mand, der gik fra det smalleste musikalske udtryk til det bredest tænkelige tv-publikum. Vel at mærke uden at miste sin kunstneriske integritet og gavtyveagtige stædighed.
Og selv om der er vel mange journalistiske klicheer i præsentationen af bogens figurer (den tidligere DR-direktør Bjørn Erichsen »tager imod i køkkenet i sin fredede funkis-villa«, »en rolig og velovervejet mand, som ikke har for vane at få sin Nespresso galt i halsen over ingenting«, for nu bare at nævne et par), kommer Zøllner hurtigt til sagen og får tegnet et kærligt og genkendeligt portræt af en mand, der med samme Erichsens ord er egocentriker uden at være egoist.
En gennemgang med mangler
Portrættet af mennesket Ingolf Gabold er således godt, men helt det samme kan man ikke sige om skildringen af det drama, som Gabold jo netop har præget gennem årtier. Ikke blot som DR-dramachef, men også som en afholdt underviser på Statens Teaterskole, hvor han har formet mangen en dansk dramatikers blik for dramaturgi.
Hvad det er, Gabold kan i den henseende, bliver man ikke meget klogere på i ’Drama’, som er den første udgivelse fra det nye forlag Momenta, der med tidligere BT-chefredaktør Olav Skaaning Andersen i spidsen har sat sig for at udgive »velfortalte fortællinger, der tilføjer nye perspektiver og øjne på både det danske samfund og verden omkring os«.
Det mål når ’Drama’ kun til dels. Bogen har ellers alle forudsætninger for på en gang at tegne et portræt af gavtyven Gabold og samtidig tegne et generationsportræt af dansk (tv-)dramatik. I stedet holder Zøllner sig til det stormvejr, der omgiver Gabold – som bestemt også indeholder dramatik nok til et helt liv og lidt til.
fortsæt med at læse
