Kunstnere og politikere sender ikke altid på samme frekvens. Forleden fik den finske forfatter Juha Hurme den prestigefyldte Finlandiapris for sin roman ’Niemi’.
Ved prisfesten gjorde han opmærksom på, at en god del af Finlands bedste litteratur er skrevet på svensk, hvilket mange nok vil være enige med ham i. Tænk på nutidens Kjell Westö eller på Edith Södergran, hvis vi går hundrede år baglæns. Begge er kendte finlandssvenskere.





