I den magisk-realistiske iranske roman ’Kvinder uden mænd’ genopstår en af de kvindelige hovedpersoner fra døden og finder efter nogle dages vandren i Teherans gader en bog, der beskriver den kvindelige anatomi i alle detaljer.

I tre dage og tre nætter sidder hun under et akacietræ og læser bogen fra ende til anden. Da hun vender tilbage til sit hjem, er hun vred og fortæller sin veninde, hvor snydt hun føler sig af gennem hele livet at have fået at vide, at der findes en jomfruhinde, og at hun skal passe på den, så den forbliver intakt, indtil en mand en dag gennembryder den.