Det begyndte som en drøm om frihed. Og sådan som Sten Lundager fortæller det, forekommer det om ikke ligefrem logisk, så i det mindste tilforladeligt og ligetil, at en ung mand, hvis udseende og intelligens rager et godt stykke op over det middelmådige, efter en tur til det mellemste Østen i 1969 tager chancen, dropper småborgertilværelsen i Søborg som malerlærling og begiver sig ud i eventyret.
Hashsmuglingen gav ham og hans venner derhjemmefra nem adgang til penge, rejser og kvinder, og som der står i bogen: »Vi blev en del af et fællesskab med eliten blandt andre unge hippier fra hele verden. Mureren og jeg var arbejderbørn, der pludselig fik adgang til kredse med intellektuelle og veluddannede unge fra velhavende hjem. Vi var dem, der skaffede stofferne, og vi blev deres venner. Vi var lige«.
