0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Garanteret bestseller lander til efteråret: Michelle Obama lover ærlige refleksioner i kommende bog

Lige efter efterårets vigtige midtvejsvalg i USA udkommer den populære eks-førstedames erindringer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Charles Rex Arbogast/AP
Foto: Charles Rex Arbogast/AP

Michelle Obama og hendes mand

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af de bøger, som er ventet med størst interesse i USA, udkommer til november, når tidligere førstedame Michelle Obama udgiver sine erindringer.

Bogen får titlen 'Becoming', skriver Michelle Obama på Twitter.

Den udkommer den 13. november, en uge efter det amerikanske midtvejsvalg, hvor Demokraterne håber at fravriste Republikanerne flertallet i Kongressen.

»At skrive 'Becoming' har været en dybt personlig oplevelse, skriver Michelle Obama i en meddelelse søndag.

»Det har for første gang tilladt mig et rum til at reflektere ærligt over min uventede livsbane. I denne bog taler jeg om mine rødder og om, hvordan en lille pige fra sydsiden af Chicago fandt sin stemme og udviklede styrken til at bruge den til at give styrke til andre, skriver den populære eks-førstedame.

'Jeg kan ikke vente'

På dansk kan 'Becoming' oversættes til 'at blive' eller 'at blive til', men det er endnu uvist, hvad den danske titel på bogen bliver.

»Jeg håber, at min rejse vil inspirere læserne til at finde modet til at blive den, de stræber efter at blive. Jeg kan ikke vente med at dele min historie, udtaler Michelle Obama.

Bogen ventes at blive udgivet på 24 forskellige sprog.

Andre biografier og erindringer fra tidligere førstedamer har solgt godt. Det gælder især Hillary Clintons bog 'Living History' og Laura Bushs 'Spoken from the Heart'.

Får en god slat penge ud af det

Michelle Obama og hendes mand, tidligere præsident Barack Obama, indgik sidste år en fælles aftale med forlaget Penguin Random House om at skrive hver deres bog.

Aftalen menes at indbringe dem over 30 millioner dollar. Det svarer til mere end 180 millioner kroner.

Det er endnu uvist, hvornår Barack Obama vil udgive sine erindringer.

Han har tidligere skrevet de selvbiografiske bøger 'Dreams from My Father' og 'The Audacity of Hope', der begge har solgt millioner af eksemplarer.

Barack Obamas kommende bog ventes at handle om hans otte år i Det Hvide Hus.

ritzau