Det kræver mod at begynde en roman med ordene »Den lille dreng er død. Det tog kun få sekunder«. Det kræver også mod at læse videre. Allerede på første side bliver vi bekendt med de iskolde fakta: Barnepigen har slået de to små børn ihjel. Så er grundpræmissen etableret, hårdt og kontant, og indledningen slår fast, at dette ikke bliver en fortælling om, hvad der skete, men om det langt mere uhåndgribelige og uforståelige hvorfor.

Resten af romanen læses fra det øjeblik i ét langt løb, der på den ene side føles som en desperat flugt væk fra indledningens fem hjerteknugende ord, og på den anden side en målrettet rejse efter at forstå, hvordan det dog kunne gå så galt.