Ud over at være en stort anlagt samtidsroman og familiekrønike er Kim Blæsbjergs Desertørerne-trilogi, der her afsluttes, også en sammenbrudsroman.
Sammenbruddet sker både helt bogstaveligt og meget symbolsk, da en kummerlig fabrik i Cambodja styrter sammen og skaber en lavine af skandaler, og det løber mere stilfærdigt gennem det store persongalleri hjemme i Danmark.






