Kommentar: Jan Sonnergaards forfatterskab var ikke socialrealistisk. Hvis bare hans karakterer kunne få lov at være i fred

»Han skildrede sociale dynamikker, javel. Men mange af hans novellefigurer ville faktisk have det helt o.k. uden for fællesskabet«, skriver Henrik Vesterberg i denne klumme. Arkivfoto Kasper Løftgaard/POLFOTO
»Han skildrede sociale dynamikker, javel. Men mange af hans novellefigurer ville faktisk have det helt o.k. uden for fællesskabet«, skriver Henrik Vesterberg i denne klumme. Arkivfoto Kasper Løftgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen

I modsætning til mange af sine samtidige var Jan Sonnergaard meget bevidst om, at Danmark er et klassesamfund, selv om mange, selv folk fra den såkaldte arbejderbevægelse, i dag siger, at klassesamfundet skam er noget, vi fik bugt med dengang i 1960’erne med velfærdsstaten.

’I dag er vi alle sammen middelklasse’, siger de. Og tilføjer: ’O.k., så er der lige dem nord for København og Lego- og Danfoss-familierne i Jylland, som det moderne velfærdssamfund har givet lov til at blive skamløst rige, alene på grund af den motiverende effekt, de har på resten af arbejdsmarkedet: Så langt kan du nå!’. ’Og’, tilføjer de, ’så er der også lige dem helt nede på bunden. De ganske få, der får beskåret kontanthjælpen for at motivere dem til at søge et arbejde og for, at de kan tjene som eksempler for den store middelklasse på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke rubber sig og retter ind’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her