Bogfolket var i gang med at fejre litteraturen under årets Blixenfest, da beskeden om Merete Ries’ død indløb. Med god grund er der allerede skrevet en del om den markante forlægger. Hun besad de egenskaber, gode forlagsprogrammer vokser ud af. Kvalitetssans, passion og en ikke ubetydelig kantethed, der sikrede, at hun som regel valgte sin helt egen vej.
Det kan synes næsten fornærmende, at skæbnen i hendes sidste tid udstyrede hende med den sygdom, der berøvede hende det hele. Hun brugte sit liv på at fordanske forfattere som Virginia Woolf, og hun brugte hele sit liv på at forstå og viderebringe forfatternes tanker. At få deres bøger ud i verden. Og til sidst var hun ude af stand til at forstå, hvad de små sorte tingester på det hvide papir betød.
