Allerede efter 17 linjer står det klart, at her er en lille perle af en bog, en poetisk, legesyg og eftertænksom hilsen fra den norske atlanterhavskyst, hvor børnene i det lille samfund Knald-Mathilde spiller fodbold og passer fårene, mens de voksne laver blåbærsaft og fanger fisk i havet. Maria Parr har gjort det igen.

Varmen og smilene fra ’Målmanden og havet’ – som overhovedet ikke har noget med VM at gøre – bliver boende i dig længe, længe efter. Men, for der er et men: Det er ikke en bog for børn. I hvert fald ikke for danske børn med Netflix og tablets og Snapchat. Måske for enkelte i isolerede enklaver på de mindre småøer eller på Harboøre Tange ...