At læse Shoshas Raymonds debutbog ’Stillezone’ er lidt som at sidde og betragte regn på en rude. Man følger enkelte dråber, der løber ned ad glasset, dråberne møder andre dråber, bliver til flere dråber, bliver én dråbe igen. Mens baggrunden forbliver utydelig bagved. Sådan er det med sansningerne og handlingssporene, eller skulle jeg sige erindringssporene, i denne fine poetiske kortroman.
Der er en nutid, hvor jegfortælleren Lila arbejder på landbrug, onanerer, har flere forhold, er ved at være voksen. Der er også en dunkel episode med for mange piller, et selvmordsforsøg, en indlæggelse. Og så er der en fortid, erindringer om en barndom med en lillesøster, en far, og en mor, en jødisk familie.
Frem for alt kredser den om moren, som ikke rigtig er der, hun bor på et tidspunkt ikke længere med resten af familien, hun er uudgrundelig, mystisk, men dragende i sit fravær. Som Lila siger:
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
