Lyt til artiklen
En søndag for et par uger siden var jeg på Amager Fælled for i fællesskab med fem andre at øve mig i at tale med planterne. Det var et antropologisk projekt. To gange tredive minutter sad jeg over for en stor klynge siv. Jeg skrev, tegnede, optog lyd og bevægede mig ind mellem sivene i et forsøg på at få en slags kommunikation mellem os til at lykkes.
Det var på mange måder en syret oplevelse, og jeg ved stadig ikke, hvad planten hed. Da øvelsen var slut, var den generelle erfaring, at det havde været umuligt at nærme sig planten, tale til den, sige noget om den, uden at sammenligne den med noget andet – stilken var stiv som et sugerør, bladet som en kats tunge.
