Han drømmer om at bygge sit eget hus et øde sted i Estland. Han opdager allerede på flyrejsen, at han ikke er rask. Han ringer til en ven. Han bliver fløjet med helikopter fra Tallinn til Rigshospitalet. Han får diagnosen aplastisk anæmi. Han bliver ikke udskrevet. Han drømmer om 1980’erne, om pastasalaten og om musikken. Han ligger på Riget. Han får knoglemarvstransplantationer. Han får besøg af sin estiske eks. Han får Ketogan. Han ser OL i Rio, ’Robinson Ekspeditionen’ og ’TV-avisen’. Han drømmer stadig om Estland. Han ligger på Riget i to år. Han begynder at drømme om Vejle i stedet.
Alt imens dropper hans ven sit eget liv for at kunne være ved hans side, for at kunne sove på en udtrækseng på hans stue og for at kunne bistå ham med brækposen, men også, fordi han ikke kan finde ud af at leve sit eget liv.
